Navigation
Besøgende
» Gæster online: 1

» Brugere online: 0

» Antal brugere: 3
» Nyeste bruger: Skovsgaard
Nyeste artikler
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Glemt kodeord?
Bro på Isterødvejen ved Hillerød får kærlig hånd
Trafik
Vejdirektoratet tager mandag den 1. august hul på arbejdet med at vedligeholde broen, der fører Isterødvejen ved Hillerød over Teglgården. Arbejdet løber frem til slutningen af september.


Det er blevet tid til at udføre vedligeholdelsesarbejde på den lille bro, der fører trafikanter på Isterødvejen nord for Hillerød over Teglgården.

Vejarbejderne går i gang mandag den 1. august og forventes at være færdige i slutningen af september.

I sommerferien er der blevet foretaget forberedende arbejde på Isterødvejen omkring bygværket, så man nu er helt klar til at tage hul på det vedligeholdelsesarbejde, der skal forlænge broens levetid.

Fugtisoleringen på broen er ikke længere i stand til at beskytte betonen godt nok mod nedtrængende vand og er dermed ved at have udtjent sin værnepligt. Den vil derfor blive udskiftet. I samme forbindelse vil afvandingsforholdene på broen blive forbedret, hvilket også skal beskytte betonen mod nedtrængende vand. Dertil kommer mindre betonreparationer.

Sådan foregår arbejdet

Arbejdet på broen på Isterødvejen bliver opdelt i tre etaper.

I første og anden etape gælder det syd- og nordsiden af broen, hvilket betyder, at trafikken vil blive samlet i den modsatte side af broen. Tredje fase foregår på midten af bygværket, og mens det står på, vil trafikken blive splittet op med ét farbart spor på hver side af arbejdsområdet.

Der vil således i hele arbejdsperioden – som vanligt – være ét kørespor i hver retning.

Information til trafikanterne

Sikkerheden skal både være i top for vejarbejdere og trafikanter. Der vil derfor være nedsat hastighed i bygværksområdet fra 90 til 50 km/t, og Vejdirektoratet beder desuden trafikanterne om at tage hensyn og køre forsigtigt.

Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for trafikanterne.

På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.

Kilde.: Vejdirektoratet
Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Vurdering er kun tilgængelig for registrerede brugere.
Vær så venlig at Log ind for at stemme.

Teksten er ikke vurderet.