Navigation
Besøgende
» Gæster online: 1

» Brugere online: 0

» Antal brugere: 3
» Nyeste bruger: Skovsgaard
Nyeste artikler
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Glemt kodeord?
Lynladestation til elbiler åbner på Aarhus Havn
NyhedFra tirsdag den 21. september kan private elbilister lynhurtigt lade elbilen på vejen til Molslinjens nye placering på Østhavnen. Energiselskabet OK er nemlig på vej med en ny lynladestation i samarbejde med Aarhus Havn.

OK er godt i gang med at udbygge et landsdækkende netværk af ladestandere, så elbilejerne får bedre adgang til at oplade elbilen i hjemmet, på jobbet og på farten. Nu åbner selskabet den første lynladestation i Aarhusområdet, som indvies af borgmester Jacob Bundsgaard tirsdag den 21. september kl. 10.30 på Aarhus Havn.

Stigende efterspørgsel på ladeløsninger
Den nye lynladestation bliver tilgængelig for alle, og det kræver ikke, at man tegner et abonnement eller bliver oprettet som kunde ved OK. Det kræver blot, at man henter OK´s app.

” Vi er glade for, at vi efter et godt samarbejde med Aarhus Havn nu kan tilbyde de aarhusianske elbilejere en let tilgængelig og effektiv ladeløsning ved havnens hovedkvarter. Det er efterhånden nogle år siden, vi åbnede vores første generation af ladestandere i Aarhusområdet, og vi har siden oplevet en kraftigt stigende efterspørgsel på forskellige ladeløsninger fra vores kunder,” siger Thor Folmann Krarup, produktchef for E-mobilitet i OK.

I første omgang åbnes to standere på den nye lynladestation, som hver har en kapacitet på op til 175 kW og et ladepunkt. Senere kommer flere standere til i takt med, at efterspørgslen stiger.

”Med adgang til bedre infrastruktur bliver det attraktivt for flere at skifte til en elbil, og i OK vil vi gerne bidrage til den grønne omstilling blandt andet ved at tilbyde vores kunder grønne alternativer til vores konventionelle produkter. Ladestationen kommer til at facilitere opladning til et stort erhvervsområde, og samtidig vil borgere, som i dag har udfordringer med at finde ladestandere i Aarhus centrum, have adgang til hurtig opladning,” siger Thor Folmann Krarup.

Tæt på havn, by og færge
Den nye station ligger på adressen Vandvejen 7 ved Aarhus Havns hovedkvarter, hvor der i forvejen ligger et større tankanlæg. Hos Aarhus Havn er man glade for, at det er på havneområdet, at OK nu etablerer sin første lynladestation i Aarhusområdet.

”Vi har haft et godt samarbejde med OK omkring etableringen af den nye lynladestation, og det er positivt, at vi sammen kan bidrage til opbyggelsen af ny ladeinfrastruktur i Aarhus Kommune,” siger Anne Zachariassen, COO og driftsdirektør hos Aarhus Havn.

Placeringen på Aarhus Havn betyder, at der er kort køretid fra byen, og at lynladestationen samtidig ligger placeret lige på vejen til og fra Molslinjen.

”Adgang til hurtig opladning af elbiler i det offentlige rum er en vigtig brik i den grønne omstilling, og stationen kommer til at gavne de mange virksomheder, som har aktiviteter på havnen. Hos Aarhus Havn er vi i fuld gang med at elektrificere vores egne biler, og flere andre lokale virksomheder går samme vej i de kommende år. Derfor er det rigtig godt, at der bliver investeret i effektive og lettilgængelige løsninger, som alle interesserede nemt kan komme i gang med at bruge,” siger hun.

OK er klar til udvidelse
OK har allerede gjort plads til, at der hurtigt kan etableres yderligere fire lynladestandere på adressen i takt med, at efterspørgslen stiger.

”Når vi åbner de nye standere ved Aarhus Havn er det, fordi placeringen er ideel for flere borgere, som kommer i området. Der er potentiale til, at det bliver en meget populær station, fordi vi både kan trække brugere til, der arbejder på havnen, og dem som kører til og fra Molslinjens færgeterminal. Ladestanderne ligger også godt i forhold til byens borgere, som eksempelvis deltager i arrangementer ved Tangkroen og Marselisborg Lystbådehavn,” siger Thor Folmann Krarup fra OK.

Fakta

Borgmester Jacob Bundsgaard åbner den nye lynladestation ved et arrangement tirsdag den 21. august kl. 10.30 ved Aarhus Havn, Vandvejen 7, 8000 Aarhus C. Pressen er velkommen i forbindelse med åbningen.

I første omgang er standeren gratis at benytte for alle elbilister, som blot skal downloade OK´s app for at åbne standeren.

Lynladestanderne lader med en effekt på op til 175 KW, og hver stander har ét ladepunkt.

Alt efter batteriets kapacitet kan man lade sin elbil til ca. 100 km kørsel på fem minutter.

Ladestationen er skalerbar, og OK holder løbende øje med forbruget og udvider i takt med efterspørgslen.

Kilde: OK
Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Vurdering er kun tilgængelig for registrerede brugere.
Vær så venlig at Log ind for at stemme.

Teksten er ikke vurderet.