Navigation
Besøgende
» Gæster online: 2

» Brugere online: 0

» Antal brugere: 3
» Nyeste bruger: Skovsgaard
Nyeste artikler
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Glemt kodeord?
Politi - Vognmand og chauffør idømt 260.000 kr. i bøde
NyhedRetten i Roskilde idømte i sidste uge en chauffør og tysk vognmand en samlet bøde på 265.400 kroner for overtrædelse af køre- og hviletiderne.


Tungvognscenter Øst ved Midt- og Vestsjællands Politi bragte den 27. februar 2020 en chauffør til standsning i forbindelse med en rutinemæssig tungvognskontrol. I lastbilen fandt politiet tegn på et stort forbrug af energidrik, og det havde formentlig en naturlig årsag. Politiet kunne nemlig ved kontrollen konstatere grove overtrædelser af køre- og hviletidsreglerne de foregående 28 dage.

Foruden bøde, fremgår det af dommen at chaufføren skal frakendes førerretten til tunge køretøjer de næste seks måneder, forklarer specialanklager John Catre Nielsen.

”Jeg er overordnet tilfreds med dommen, og retten kendte chaufføren skyldig i 26 forhold, mens vognmanden blev kendt skyldig i 27 forhold. Foruden bøden frakendes chaufføren også retten til at føre lille og stor lastbil med og uden stort påhængskøretøj, lille og stor bus med og uden stort påhængskøretøj og almindelig bil med stort påhængskøretøj i Danmark de næste seks måneder,” forklarer John Catre Nielsen.

Stor efterforskning
Ifølge politikommissær Henrik Fobian, der er leder af Tungvognscenter Øst ved Midt- og Vestsjællands Politi, er de her sager så komplicerede, så betjentenes efterforskninger er utrolig vigtige.

”Vores betjente bruger ikke kun tid på at standse tunge køretøjer på vejene og kontrollere dem. I denne her sag har vi brugt betjentenes faglighed til at efterforske de mange forhold. Det er ikke helt ukompliceret, når en chauffør har overtrådt køre-og hviletidsreglerne og samtidig i lange perioder har kørt uden førerkort i takografen, så vi ikke med sikkerhed kan sige, hvem der har siddet bag rattet på alle turene,” siger Henrik Fobian.

Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi
Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Vurdering er kun tilgængelig for registrerede brugere.
Vær så venlig at Log ind for at stemme.

Teksten er ikke vurderet.