Navigation
Besøgende
» Gæster online: 5

» Brugere online: 0

» Antal brugere: 3
» Nyeste bruger: Skovsgaard
Nyeste artikler
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Glemt kodeord?
Scandlines tilbagebetaler Corona-støtte på DKK 69 mio.
NyhedCorona-krisen og rejsebegrænsningerne har ramt færgetrafikken hårdt. Aktuelt er det Scandlines’ vurdering, at grænselukningen og de afledte effekter vil påvirke virksomhedens omsætning negativt med mere end DKK 1 mia. Selskabets forventning er imidlertid, at årsresultatet uanset den pressede situation samlet ikke bliver negativt.

Scandlines har derfor besluttet at tilbagebetale støtten til faste omkostninger ved årsskiftet, hvis der ikke indføres flere grænselukninger.

”Vi har været og er fortsat under betydeligt pres, og vi har modtaget hjælpepakker til at fastholde medarbejdere hen over sommeren og til at dække faste omkostninger i en meget usikker situation. Modsat andre virksomheder har vi, på grund af vores rolle som kritisk infrastruktur, haft mulighed for at betjene en del af vores kunder, idet fragttrafikken har kunnet opretholdes i væsentligt omfang. Det medvirker til, at vi vurderer, at vi kan betale de i alt DKK 69 mio. til dækning af faste omkostninger tilbage til staten,” siger Søren Poulsgaard Jensen, CEO i Scandlines.

Beslutningen er truffet, uanset de tre Scandlines-virksomheder, som har modtaget støtte til dækning af faste omkostninger som for eksempel lejeomkostninger, afskrivninger, renter, IT og vedligehold af anlægsaktiver, uændret opfylder alle betingelser for at modtage støtte.


Kilde: Scandlines
Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Vurdering er kun tilgængelig for registrerede brugere.
Vær så venlig at Log ind for at stemme.

Teksten er ikke vurderet.