Navigation
Besøgende
» Gæster online: 1

» Brugere online: 0

» Antal brugere: 3
» Nyeste bruger: Skovsgaard
Nyeste artikler
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Glemt kodeord?
Kontrol: Mange kørte for hurtigt gennem vejarbejde
NyhedTorsdag 10. september 2020 afholdt Nordjyllands Politi en hastighedsmåling på motorvej E39 ved Rasteplads Vildmosen. Der var på denne strækning nedsat hastighed til 80 km/t på grund af vejarbejde. Færdselspolitiet har netop opgjort status på kontrollen – og resultatet er ikke opløftende. Mange kørte alt for hurtigt gennem vejarbejdet.

Det oplyser lederen af politikredsens operative færdselsafdeling, politikommissær Thomas Ottesen.

Kontrollen resulterede nemlig i, at 13 bilister blev sigtet for at køre med så høj en hastighed, at der er påstand om en betinget frakendelse af førerretten. 6 bilister blev desuden noteret for en hastighed, der udløser et klip i kørekortet.

Den højeste hastighed på strækningen blev målt til 151 km/t.

Klar opfordring: Vis hensyn ved vedarbejde

De mange hastighedssager får politikommissæren til at løfte pegefingeren.

”Det er uansvarligt at køre for stærkt på en strækning med vejarbejde, hvor vejforholdene ikke er ordnede som følge af netop vejarbejdet. Jeg vil gerne opfordre alle trafikanter til, at man udviser særlig hensyn på sådanne strækninger, hvor personale jo også kan opholde sig, fordi de passer deres arbejde,” siger Thomas Ottesen, der understreger, at det er vigtigt, at man hele tiden er opmærksom på skiltningen.

Vejarbejde betyder i øvrigt, at reglerne skærpes, og det vil sige, at en overskridelse af fartgrænsen på over 40 procent, i denne aktuelle kontrol svarede det til en fart på 112 km/t, udløser en betinget frakendelse.


Kilde: Nordjyllands Politi
Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Vurdering er kun tilgængelig for registrerede brugere.
Vær så venlig at Log ind for at stemme.

Teksten er ikke vurderet.