Navigation
Besøgende
» Gæster online: 2

» Brugere online: 0

» Antal brugere: 3
» Nyeste bruger: Skovsgaard
Nyeste artikler
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Glemt kodeord?
DTL - Eldrup-kommissionens ånd må forblive i regeringskontorerne
NyhedLastbilerne skal være med til at holde for, hvis indførelse af 1 mio. elbiler i 2030 skal blive en realitet. Og det skal bl.a. ske ved en indførelse af en road-pricing model fra 2025, fremgik det af mandagens pressemøde med elbilkommissionen – den såkaldte Eldrup-kommission. DTL-Danske Vognmænd advarer regeringen mod at følge rådet.

Eldrup-kommissionen foreslår at finansiere et nyt bilafgiftssystem gennem en ny, fast vejafgift på 1.000 kroner årligt fra 2023, som både kommer til at gælde for danske og udenlandske vare- og personbiler. Men kommissionen foreslår samtidig, at lastbilerne må til lommerne, og det skal til gengæld ske gennem afskaffelse af Eurovignet-ordningen og indførelse af en kilometerbaseret afgift – også kaldet Road Pricing på helt op til 10 kr. pr. km. Det huer ikke DTLs adm. direktør Erik Østergaard:

Højere transportpriser

- Jeg må sige, at den ånd, der nu er sluppet ud af flasken af Eldrup-kommissionen, bør holde sig inden døre i regeringskontorerne og ikke slippe ud i samfundet. Hver eneste dag kører vognmandserhvervet for erhvervslivet og private forbrugere og spiller en helt afgørende rolle i at få samfundet til at fungere, hvilket man bl.a. så under Corona-krisens lock down. Transport, hvor der intet reelt alternativ findes til fossile drivmidler. Hvis man vil pålægge transportørerne ekstra udgifter for at løse basale og uundværlige samfundsopgaver, som alle nyder godt af, så ender regningen naturligvis hos dansk erhvervsliv og forbrugerne gennem højere transportpriser.

Erik Østergaard slår samtidig fast, at dette hverken vil fremme eller sikre den omstilling, der er ønsket

Meget dyr i drift

Erik Østergaard påpeger, at, hvis road pricing skal være GPS-baseret og sikre, at det ikke bliver små villaveje, der bliver brugt som indfaldsveje, så er de teknologiske løsninger langt fra skudsikre. I regnestykket omkring økonomien for road pricing, må der tænkes hele vejen rundt:

- Anlægsomkostninger til overvågningssystemer og administrative byrder skal der holdes skarpt øje med. Administrative omkostninger risikerer nemlig at stjæle provenuet, viser eksempler fra udlandet. Det kan simpelthen være meget dyrt at drive systemet. Reelt set var omkostningerne til at drive systemet en af de væsentligste årsager til, at det til sidst blev lagt i graven – af den daværende S, SF, R regering.

Eldrup-kommissionen synes da også selv noget tøvende over for road pricing modellen, idet rapporten i sin slutning anbefaler en ”langsigtet” indførelse af for en kilometerbaseret vejafgift med forslag om, at andre lande går forrest. Kommissionen påpeger også, at en sådan afgift kan have en skævvridende effekt.

Erik Østergaard: - Jeg kender ikke længden på kommissionens lyskegle, men skævvridning af vilkår kender vi til i transporterhvervet. Også af den årsag fraråder vi at lave lastbiltransport om til en skatteopkrævningsmaskine, der i sidste ende rammer danske erhvervsliv.


Kilde: Dansk Transport og Logistik (DTL)
Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Vurdering er kun tilgængelig for registrerede brugere.
Vær så venlig at Log ind for at stemme.

Teksten er ikke vurderet.