Navigation
Besøgende
» Gæster online: 5

» Brugere online: 0

» Antal brugere: 3
» Nyeste bruger: Skovsgaard
Nyeste artikler
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Glemt kodeord?
Fynbus har åbnet for billetsalget i bussen og du har igen mulighed for at betale kontant i bussen
NyhedSiden midten af marts, hvor Corona-situationen lukkede Danmark ned, har det betjente salg i busserne været suspenderet som et led i at mindske smitterisikoen. Efter dialog med busselskaberne og chaufførerne, der udfører kørslen for FynBus, bliver det nu igen muligt for de fynske buskunder at betale med kontanter i bussen.

Selvom den kontante betaling genindføres, opfordrer vi fortsat vores kunder til at anvende Rejsekort eller de digitale billetformer fremfor kontantbetalingen i bussen.

Først og fremmest er det altid billigere at rejse på Rejsekortet fremfor at købe en enkeltbillet, og de digitale billetformer begrænser kontakten mellem chauffør og kunde. Har du ikke andre muligheder end kontant betaling, så medbring, så vidt det er muligt, aftalte penge.

I disse Corona-tider er vi hos FynBus glade for at se, at mange af vores kunder har brugt alternative billetformer. Desværre ved vi også, at vi har en mindre kundegruppe, der har følt sig begrænset i brugen af den kollektive trafik, da de foretrækker at betale med kontanter.

Vi glæder os meget til at byde denne kundegruppe velkommen tilbage i bussen, men vi håber samtidig på, at vores kunder fortsat vil anvende Rejsekort eller de digitale billetmuligheder for at begrænse kontakten til chaufføren.

Til sidst vil vi gerne gøre opmærksom på, at det fortsat vigtigt, at vi alle husker at spritte hænder, inden vi stiger på bussen, bruger mundbind og efter bedste evne sørger for at holde afstand til hinanden i bussen.

Mangler du et rejsekort?
•Du kan bestille et rejsekort på www.rejsekort.dk. Har du brug for vejledning i, hvordan du bestiller et rejsekort på nettet, så kontakt endelig rejsekort kundecenter på 7011 3333

•Du kan også besøge FynBus’ kundecenter, hvor vi laver alle typer rejsekort med det samme. Husk at tage dit ID med

•Du kan også få tilsendt et rejsekort anonymt, hvis du laver en bankoverførelse til FynBus svarende til dét beløb, som du ønsker indsat på rejsekortet. Kontakt FynBus’ kundecenter på 6311 2200 (tast 2) for vejledning


Kilde: Fynbus

Læs også: Sydtrafik: Kontanterne kommer tilbage i busserne

Nordjyllands Trafikselskab NT - Kontanter tilbage i bussen
Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Vurdering er kun tilgængelig for registrerede brugere.
Vær så venlig at Log ind for at stemme.

Teksten er ikke vurderet.