Navigation
Besøgende
» Gæster online: 2

» Brugere online: 0

» Antal brugere: 3
» Nyeste bruger: Skovsgaard
Nyeste artikler
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Nu hæver Vejdirektoratet hastighedsgrænsen på dele af rute 13 mellem Ølholm og Viborg
TrafikFra i morgen bliver det tilladt at køre lidt hurtigere på dele af landevejen mellem Ølholm og Viborg. Vejdirektoratet hæver nemlig hastighedsgrænsen fra 80 til 90 kilometer i timen på to dele af strækningen. Det gælder på 7,7 kilometer ved Engesvang fra i morgen samt på 8,7 kilometer ved Nr. Snede fra i næste uge.

Det sker i forlængelse af finanslovsaftalen for 2018, hvor den daværende regering og Dansk Folkeparti afsatte midler til at hæve hastighedsgrænserne på udvalgte landeveje og motorveje på en trafiksikkerhedsmæssig forsvarlig måde.

Forud for forøgelsen af hastighedsgrænsen har Vejdirektoratet øget trafiksikkerheden på strækningen ved at etablere rumleriller i vejmidte og ved kantlinje samt fjerne faste genstande og påkørselsfarlige træer langs vejen, opsætte ekstra autoværn, forlænge overhalingsforbuddet samt nedskilte den tilladte hastigheden ved større kryds.

Derudover opsætter Vejdirektoratet ved afslutningen af strækningerne en særlig hastighedstavle, der informerer trafikanterne om, at de skal sætte farten ned til 80 km/t igen.

De to strækninger på rute 13 er den del af en større indsats med bedre mobilitet ved at hæve hastighedsgrænserne på i alt 17 steder på landevejsnettet.

Stederne blev udpeget efter en nærmere analyse af hele statsvejnettet i Vejdirektoratets regi. Den højere hastighedsgrænse på 90 km/t på alle de udvalgte landeveje forventes at være gennemført i 2020.

Fakta:

På disse dele af rute 13 bliver hastighedsgrænsen nu hævet fra 80 til 90 km/t:

Ølholm – Viborg v. Engesvang, kilometer 54.400 – 62.100

Ølholm – Viborg v. Nr. Snede, kilometer 31.100 – 39.800

Kilde: Vejdirektoratet
Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Du skal være registreret bruger for at kunne vurdere.

Du skal logge ind for at kunne stemme.

Teksten er ikke vurderet.