Navigation
Besøgende
» Gæster online: 3

» Brugere online: 0

» Antal brugere: 3
» Nyeste bruger: Skovsgaard
Nyeste artikler
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Luftfartsselskabet Jet Time er gået konkurs
NyhedLuftfartsselskabet Jet Time har den 21. juli 2020 indgivet en konkursbegæring. Selskabet har haft indstillet alle sine flyvninger siden den 23. marts 2020 grundet Covid-19 pandemien. Læs her hvordan du som flypassager er stillet, hvis du har købt en rejse eller har et tilgodehavende hos Jet Time.

Hvis du har købt rejsen direkte hos Jet Time
Ved køb af en rejse direkte hos flyselskabet er du som udgangspunkt berettiget til at få pengene for flybilletten refunderet eller tilbudt en omlægning af din rejse. På grund af konkursbegæringen kan Jet Time dog ikke tilbyde dette.

Har du købt en flybillet med udrejse fra og hjemrejse til en dansk lufthavn, vil du automatisk være omfattet af Rejsegarantifondens dækning – dog med fradrag for en selvrisiko på 1.000 kr. pr. passagerer.

Du kan læse mere på Rejsegarantifondens hjemmeside.

Hvis du har købt rejsen gennem et rejsebureau eller en billetudbyder
Hvis du har købt din rejse gennem et rejsebureau eller en billetudbyder, anbefaler Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, at du kontakter dem og forhører dig om muligheden for at få omlagt din rejse eller få refusion.

Hvis du har købt rejsen med internationalt betalingskort
Er din rejse købt med et internationalt betalingskort (f.eks. Master Card/Visa), kan du kontakte din bank og undersøge muligheden for at få refunderet din billet.

Rejseforsikring
Har du tegnet en rejseforsikring, anbefaler styrelsen, at du kontakter dit forsikringsselskab og hører, hvilke rettigheder du har i tilfælde af konkurs.

Hvis du har tilgodehavender hos Jet Time fra før den 21. juli 2020
Hvis du har penge til gode hos Jet Time i form af kompensation eller refusion som følge af en forsinkelse, boardingafvisning eller en aflysning fra før den 21. juli 2020, kan du selv anmelde kravet i konkursboet. Konkursboet har oprettet følgende mail til eventuelle krav på tilgodehavender: JT@dk.dlapiper.com

Alternativt kan du sende klagen til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, som ligeledes vil henvende sig til konkursboet med dit krav. Anmeldelsen af kravet i konkursboet kan dog kun ske, så længe selskabet er under konkursbehandling. Så snart Jet Time er erklæret konkurs, vil styrelsen derfor indstille sagsbehandlingen af nuværende og eventuelle kommende klager over Jet Time.

Se også på Rejsegarantifonden.dk via dette Link

Kilde: Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Du skal være registreret bruger for at kunne vurdere.

Du skal logge ind for at kunne stemme.

Teksten er ikke vurderet.