Navigation
Besøgende
» Gæster online: 2

» Brugere online: 0

» Antal brugere: 3
» Nyeste bruger: Skovsgaard
Nyeste artikler
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Vejdirektoratet - Corona har vendt op og ned på ferietrafikken
NyhedMens vejene ved grænserne oplever markante fald i trafikken denne sommer, ser det noget anderledes ud inde i landet. Sidste weekend oplevede flere strækninger således en stigning i trafikken på mere end 10 procent i forhold til sidste år. Det viser nye tal fra Vejdirektoratet.

Den samlede trafik ligger fortsat nogle procenter under niveauet i 2019, men det er langt fra alle steder i Danmark, at det kan mærkes. Ifølge Vejdirektoratets trafiktal fordeler ferietrafikken sig nemlig væsentligt anderledes i år.

Således oplevede vejstrækningerne i nærheden af grænsen mod Tyskland i sidste weekend et fald i trafikken på omkring 20 procent sammenlignet med samme weekend sidste år. Det gjaldt blandt andet Sønderjyske Motorvej ved Haderslev og Sydmotorvejen mod Rødby, mens trafikken på Øresundsmotorvejen mod Sverige var næsten halveret.

Anderledes så det ud på flere af de store strækninger rundt omkring i det danske sommerland.

”Det ser som forventet ud til, at ekstra mange danskere holder sommerferie indenlands i år. Det viser sig blandt andet ved en usædvanlig lav trafik nær grænserne og en øget trafik på tværs af landet mellem hovedstadsområdet og Jylland samt på hovedvejene til og fra sommerhusområderne, fx ved den jyske vestkyst og i Nordsjælland,” siger Niels Moltved, projektleder i Vejdirektoratet.

Markant flere biler på de indenlandske veje denne sommer
Henover Fyn var trafikken tæt pakket i weekenden, og lørdag fik Fynske Motorvej mellem Middelfart og Odense besøg af 14 procent flere biler sammenlignet med samme lørdag sidste år.

I Jylland var særligt strækningerne mod vestkysten og de mange sommerhusområder i Nordvestjylland velbesøgt i weekenden. Her kørte knap 13 procent flere ad Esbjergmotorvejen, og på Herningvej var der hele 24 procent flere biler i lørdags. Den absolut mest populære strækning var dog Holstebromotorvejen, hvor knap 26 procent flere bilister lagde vejen forbi i løbet af lørdagen.

På Sjælland var det strækningerne mod nord, herunder Hillerødmotorvejen og Oddenvej på Sjællands Odde, der oplevede markant flere biler på vejene denne weekend med henholdsvis 12 og 13 procent flere bilister.

”I vores sommerferieprognose havde vi en forventning om, at lørdagene ville bære præg af kø og forlænget rejsetid, da det traditionelt er skiftedag i mange sommerhuse - og den prognose holder stik. Fredag var dog også en stor rejsedag, og i Nordjylland lå fredagstrafikken faktisk over lørdagstrafikken. Så det har i det hele taget været en meget befærdet weekend," siger Niels Moltved, projektleder i Vejdirektoratet.

Ovenstående er et udsnit fra Vejdirektoratets trafikstatisk, hvor vi har udvalgt 21 tællestationer fordelt over hele landet.


Trafikudviklingen lørdag d. 18. juli 2020 sammenlignet med lørdag d. 20. juli 2019. Kilde: Vejdirektoratet






Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Du skal være registreret bruger for at kunne vurdere.

Du skal logge ind for at kunne stemme.

Teksten er ikke vurderet.