Navigation
Besøgende
» Gæster online: 5

» Brugere online: 0

» Antal brugere: 3
» Nyeste bruger: Skovsgaard
Nyeste artikler
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
PostNord åbner nyt stort pakkedepot i Taulov og er klar til pakkeboom
NyhedPostNord har netop slået dørene op til nye og moderne pakkefaciliteter i Taulov, og styrker dermed pakkeomdelingen i Fredericia, Vejle og Kolding. Det nye depot i Taulov er på hele 2.145 kvadratmeter, hvoraf 1.925 m2 er til produktion og 220 m2 til administration. Her møder 170 medarbejdere ind på skift og pakker de blå biler før de starter på omdelingen af pakker til hele Trekantområdet.

- Covid-19 har været en enorm booster for danskernes nethandel og pakkemængderne er på kort tid steget markant, og det ser ud til at holde ved. Derfor er vi glade for at flytte ind i vores nye store depot i Taulov, hvor vi har kapaciteten til at håndtere de mange pakker og et godt udgangspunkt for at give vores kunder en god oplevelse, når de skal have leveret pakker med PostNord, siger Kenneth Christensen, regionschef for pakkeproduktionen hos PostNord.

Det nye depot ligger på Stakkesvang 35 i Fredericia – blot 350 meter fra Taulov Pakkecenter, hvor pakkerne sorteres inden de køres til det nye depot, hvor de kommer i bilerne og med på de daglige ruter.

Den nye nabo til Taulov Pakkecenter afløser to depoter i Kolding, ét depot i Vejle, et brevdepot i Fredericia og 40% af et depot i Ejby. De sidste 60% af depotet i Ejby flyttes til et andet spritnyt depot, der lige er åbnet i Odense. Netop det at kunne samle flere små enheder under samme tag giver en række fordele.

- Med en strategisk god placering tæt på Taulov Pakkecenter, sikrer det nye depot et bedre flow, færre håndteringer og større fleksibilitet, når der omdeles pakker til borgere i trekantområdet, forklarer Kenneth Christensen.

En anden af fordelene ved det nye set-up er, at vi i Taulov har mulighed for at køre direkte til flere af de større kunder. Det er blandt andet med til at give et bedre flow og reducerer samtidig CO2 udledning grundet færre kørsler.

Kilde: Postnord

Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Du skal være registreret bruger for at kunne vurdere.

Du skal logge ind for at kunne stemme.

Teksten er ikke vurderet.