Chaufførnyt
Navigation
Besøgende
» Gæster online: 1

» Brugere online: 0

» Antal brugere: 3
» Nyeste bruger: Skovsgaard
Chaufførnyt
Fra fotoalbummet...

Nyeste artikler
DTL Magasinet
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Amukurs.dk
Job i Transport
Nordsjaellands Veterantog
Vestsjællands Veterantog
MY Veterantog
Østsjællandske Jernbaneklub
Nettog Hobby
Stort velkommen tilbage til flyselskaberne i Billund Lufthavn
NyhedGenåbningen i Billund Lufthavn går stærkt i de her dage, og ruterne står i kø for at starte op igen. Da coronakrisen var værst, var der to flyselskaber, der i alt fløj til tre destinationer. Nu er der 11 flyselskaber, der flyver eller snart flyver til i alt 27 destinationer

De mindre skærpede rejsevejledninger er uden tvivl et skridt i den rigtige retning for danske luftfartsselskaber og lufthavne. Det kan tydeligt mærkes i Billund Lufthavn, hvor listen med genåbnede ruter hurtigt vokser sig større.

Flyselskaberne KLM, Lufthansa, DAT, Wizz Air, Sun-Air og Atlantic Airways flyver allerede flere gange ugentligt til en lang række destinationer. Frem til midt juli åbner Ryanair, Norwegian, SAS, Icelandair og Air Baltic også til mange flere destinationer, som allerede er til salg på deres bookingsider.

– Flyselskaberne stod på spring for at sætte ruter til salg fra Billund Lufthavn, så da Regeringen ændrede rejsevejledningerne, gik det stærkt. Vi havde 100 direkte ruter i 2019, snart har vi 30 direkte ruter igen. Så det går da i den rigtige retning, siger Jan Hessellund, administrerende direktør i Billund Lufthavn og fortsætter:

– Og det er godt, for vi ved, at 30 procent af vestdanskerne har lyst til at rejse allerede fra dagen efter, at rejsevejledningerne ændrede sig.

En sommer i storbysferiernes tegn

Charterbureauerne går en svær sommer i møde, da udmeldingen om strikse rejsevejledninger blev forlænget til 31. august. Det betød tilbagebetaling af millioner kroner og stort set et fuldstændig aflyst sommerprogram. Flere bureauerne forsøger dog at omstille sig igen for at få noget ud af sommeren.

Der er er derimod lidt større sandsynlighed for at rute- og lavprisselskaberne får det lidt lettere.

– Charterbureauerne skal skynde sig at omstille sig, da de står i en svær position. Derfor er vi utrolig glade for, at bl.a. Bravo Tours og Apollo allerede har annonceret flere charterdestinationer. Men vi forventer, at passagerne også selv planlægger deres ferie i år og flyver med til rute- og lavprisselskabernes storby- og soldestinationer. Vi opdaterer hele tiden listen med destinationer på bll.dk, fortæller Jan Hessellund.

Trygge rammer for rejsende

’En tryg start på rejsen’ – sådan lyder det fra Billund Lufthavn til de rejsende. Billund Lufthavn har altid rangeret godt på kundetilfredshedsundersøgelser, og der er det seneste år blevet arbejdet ihærdigt på at gøre det endnu bedre. Det skinner også klart igennem i lufthavnens tilgang i minimering af smittefaren.

Tryghed står højt på dagsordenen, og lufthavnen følger retningslinjerne for både de danske og de internationale myndigheder, så alle rejsende kan føle sig trygge.

– Man ser ikke folk med mundbind i samfundet i Danmark, men det gør man i mange andre lande. Det vil derfor være anderledes for danskere at komme til lufthavnen, hvor man skal bære mundbind. Men det hele er for at sikre trygheden blandt alle rejsende. Derfor beder vi også de rejsende om at tage et medansvar og følge anvisningerne om hygiejne og afstand til hinanden, afslutter Jan Hessellund.


Kilde: Billund Lufthavn
Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Du skal være registreret bruger for at kunne vurdere.

Du skal logge ind for at kunne stemme.

Teksten er ikke vurderet.