Chaufførnyt
Navigation
Besøgende
» Gæster online: 1

» Brugere online: 0

» Antal brugere: 3
» Nyeste bruger: Skovsgaard
Chaufførnyt
Fra fotoalbummet...

Nyeste artikler
DTL Magasinet
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Amukurs.dk
Job i Transport
Nordsjaellands Veterantog
Vestsjællands Veterantog
MY Veterantog
Østsjællandske Jernbaneklub
Nettog Hobby
Herning bybusser skal køre på el
NyhedDieselbusserne bliver skiftet ud med elbusser fra 2021

Tide Bus Danmark A/S har vundet udbuddet om Herning bybusser. Fra september 2021 indtager 14 spritnye elbusser Hernings gader. Kunderne kan se frem til busser, der er emissionsfrie og meget støjsvage, både indvendigt og udvendigt.

Bybusserne i Herning bidrager til regeringens klimamål, når de fra september 2021 skifter drivmiddel fra diesel til el. De nye elbusser er 12,2 meters lavgulvsbusser og har en indretning, der sikrer et godt flow i bussen. Kunderne kan let komme ind og ud af busserne, der har dobbeltdøre foran, midt og bagerst i bussen. Samtidig bidrager lavgulvet til nem indstigning med fx barnevogne.

Herning Kommune har ønsket en grøn omstilling af bybusserne. Emissionsfrie busser var derfor et krav i det udbud, Midttrafik har gennemført for driften af bybusserne i Herning. De bydende busselskaber havde mulighed for at byde ind med enten elbusser eller brintbusser i udbuddet.

Midttrafiks bestyrelsesformand Claus Wistoft fortæller: ”Vi er glade for, at vi fra næste år kan byde kunderne i Herning velkommen i nye elbusser, der udover kundefordele som let indstigning og støjsvaghed, bidrager til at nedbringe CO2-udledningen. Han tilføjer ”Vi ved fra Aarhus, at kunderne finder elbusserne meget behagelige at køre med”.

Kontrakten blev tildelt det tilbud, der præsenterede bedste forhold mellem pris og kvalitet. Her leverede Tide Bus Danmark A/S bedste bud, og det var en glad direktør, der modtog tildeling af kontrakten efter Midttrafiks bestyrelsesmøde i fredags.

"Vi er stolte over at Midttrafik og Herning har vurderet vores tilbud som det mest attraktive. Vi betragter kontrakten i Herning som en strategisk vigtig kontrakt, specielt da vi her får muligheden for at bidrage positivt til den grønne omstilling, når alle dieselbusser udskiftes med nye elbusser. Vi glæder os til at skulle servicere alle passagererne og til det fremtidige samarbejde med Herning Kommune, chaufførerne i Herning samt Midttrafik", udtaler Steen Rügge, administrerende direktør for Tide Bus Danmark A/S.

Kontrakten blev tildelt Tide Bus Danmark A/S efter Midttrafiks bestyrelsesmøde 19. juni 2020. Kontrakten kan underskrives ultimo juni efter udløbet af standstill perioden.

I Herning Kommune er borgmester Lars Krarup, (V), yderst tilfreds med aftalen med Tide Bus Danmark:

- Med indgåelsen af budgetforliget for 2020 satte byrådet en ambitiøs dagsorden på klimaområdet. Derfor er jeg yderst tilfreds med, at borgerne i Herning fremover udelukkende vil køre med el-bybusser. Det er godt for klimaet og miljøet, passagererne vil opleve meget støjsvage busser, og samtidig er økonomien i aftalen lige så god, som hvis vi havde valgt bybusser med diesel som drivmiddel. Det er på alle parametre et stort skridt i den rigtige retning, siger Lars Krarup.

FAKTA:

Hver el-bus har 29 siddepladser, heraf er 23 fremadrettede. Derudover er der tre klapsæder på perronpladsen. Totalkapaciteten i busserne er 65 passagerer.

Den koster årligt Herning Kommune 27,2 millioner kroner at få bybuskørslen afviklet med el-busser. Det svarer til det, det i dag koster at køre med dieselbusser.

Med i den samlede pris er tre optioner: Automatisk stoppesteds-annoncering, elektriske kørestolsramper og automatisk fastspænding.

CO2-udledningen fra Herning Kommune som virksomhed bliver årligt reduceret med ca. syv procent, når de nye elbusser er i drift.


Midttrafik er et trafikselskab, og står i spidsen for den kollektive trafik i Midtjylland. Det er Midttrafik, der administrerer den kollektive trafik med finansiering fra Region Midtjylland og de 18 kommuner i regionen.

Opgaverne spænder bredt fra blandt andet planlægning og koordinering af bustrafikken, gennemførelse af udbud og kontraktadministration, kvalitetskontrol, fastsættelse af priser og rejseregler, kundeservice til information og markedsføring af den kollektive trafik.

Kilde: Midttrafik
Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Du skal være registreret bruger for at kunne vurdere.

Du skal logge ind for at kunne stemme.

Teksten er ikke vurderet.