Chaufførnyt
Navigation
Besøgende
» Gæster online: 4

» Brugere online: 0

» Antal brugere: 3
» Nyeste bruger: Skovsgaard
Chaufførnyt
Fra fotoalbummet...

Nyeste artikler
DTL Magasinet
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Amukurs.dk
Job i Transport
Nordsjaellands Veterantog
Vestsjællands Veterantog
MY Veterantog
Østsjællandske Jernbaneklub
Nettog Hobby
Syv ud af ti cyklister bryder loven i trafikken
Nyhed71 % af de danske cyklister bryder en eller flere færdselslove, og hver tredje dansker mener, at cyklister er de farligste trafikanter. Farligere end bilister og folk på el-løbehjul. Det viser en ny undersøgelse lavet af Kantar Gallup for Gjensidige Forsikring.

Dagene bliver længere, vejret varmere og flere mennesker vælger cyklen, som deres primære transportform. Det er overordnet positivt, at mange danskere tager cyklen. Desværre viser en ny undersøgelse, at 71 % af de danske cyklister har overtrådt en eller flere færdselslove.

Og det ærgrer Henrik Sagild, skadedirektør i Gjensidige Forsikring, at så mange cyklister bryder færdselsloven:

”Det ærgrer mig virkelig meget, at der stadig er mange cyklister, der kører over for rødt, på fortovet eller bruger telefonen håndholdt. Det er problematisk for vores trafiksikkerhed, at det ikke er alle, der mener, at færdselsloven gælder dem. For det er desværre oftest cyklisten selv, der kommer værst til skade, når de er involveret i trafikuheld,” siger Henrik Sagild.

Blandt de hyppigste lovovertrædelser cyklisterne kan finde på, finder vi at køre til højre for rødt, på fortovet, mod trafikretningen og bruge telefonen håndholdt. Men selvom mange af de lovbrud cyklisterne laver kan virke harmløse i et større billede, kan det have konsekvenser for trafiksikkerheden.

”Mest af alt er cyklister farlige for sig selv, hvis de bryder færdselsloven. For trafikken fungerer kun, hvis alle følger de samme regler. Mange uheld sker, fordi vi er uopmærksomme, og så kræver det kun ét lovbrud fra en anden trafikant, til at det hele ender i en ulykke. Det er i cyklisternes egen interesse at følge trafikreglerne, så de ikke kommer til skade,” siger Henrik Sagild.

Det er ikke kun sikkerhed, man skal have i tankerne, når man som cyklist vælger at dreje for rødt. I starten af denne sommer har politiet været på gaden for at kontrollere cyklisternes adfærd, og i forrige uge udskrev politiet i København fx 254 bøder til cyklister, der kørt frem for rødt.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er foretaget af Kantar Gallup for Gjensidige Forsikring i maj 2020 blandt 1809 repræsentativt udvalgte danskere.

Kan du finde på at gøre en eller flere af følgende ting, når du cykler?
•Sende eller læse beskeder på telefonen 11%
•Tale i håndholdt telefon 14%
•Køre til højre for rødt 32%
•Køre over for rødt (ligeud) 5%
•Dreje til højre uden at vise af 24%
•Stoppe uden at række hånden i vejret og give signal 47%
•Køre mod trafikretningen på vej uden cykelsti 5%
•Køre mod trafikretningen på cykelsti 14%
•Køre på vejen, selv om der er en cykelsti 4%
•Køre på fortovet 22%
•Køre over fodgængerfeltet 19%
•Råbe ad andre trafikanter 4%
•Køre uden cykelhjelm 48%
•*Gør mindst én ulovlig handling 71%
•Ingen af ovenstående 18%
•Ved ikke 3%


Hvilke trafikanter har efter din mening den farligste adfærd?

•Cyklister 36%
•Bilister 28%
•Taxichauffører 4%
•Buschauffører 1%
•Fodgængere 1%
•Folk på el-løbehjul 15%
•Andet, notér 4%
•Ved ikke 11%


Kilde: Gjensidige Forsikring
Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Du skal være registreret bruger for at kunne vurdere.

Du skal logge ind for at kunne stemme.

Teksten er ikke vurderet.