Chaufførnyt
Navigation
Besøgende
» Gæster online: 2

» Brugere online: 0

» Antal brugere: 3
» Nyeste bruger: Skovsgaard
Chaufførnyt
Fra fotoalbummet...

Nyeste artikler
DTL Magasinet
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Amukurs.dk
Job i Transport
Nordsjaellands Veterantog
Vestsjællands Veterantog
MY Veterantog
Østsjællandske Jernbaneklub
Nettog Hobby
ITD - Stadig ingen holdbar løsning på PostNord
NyhedMed endnu en forlængelse af statens aftale med PostNord om befordringspligten kommer endnu en regning. Det haster med en helt ny løsning for befordringspligten i Danmark, der kan stoppe tilskudscirkusset til PostNord, mener ITD.

Kort før jul 2019 indgik et flertal af Folketingets partier en aftale om at forlænge statens aftale med PostNord om befordringspligten frem til den 30. juni 2020. Det var en aftale, der kom til at koste de danske skatteydere endnu et kapitaltilskud til PostNord – dengang på 110 mio. kroner.

Den dyrekøbte tid skulle anvendes til at forhandle en ny og mere holdbar aftale om den fremtidige befordringspligt og PostNords rolle på plads. Men det er ikke lykkedes ministeren og postordførerne at lande noget resultat. Postordførerkredsen har derfor nu besluttet, at transportministeren kan søge om at forlænge den nuværende aftale med PostNord, så den fortsætter året ud. Regningen er endnu ikke offentliggjort, men forventes at ligge på endnu et trecifret millionbeløb.

- Vi havde gerne set, at der lå en politisk aftale om den fremtidige befordringspligt i Danmark, hvor PostNord var taget ud af ligningen, og de private aktører havde taget over. Vi har forståelse for, at det er vanskelige forhandlinger – ikke mindst fordi PostNord er uhyre presset økonomisk – og der kan det give god mening at bruge mere tid på at finde den helt rigtige bæredygtige løsning. I ITD er vi dog kritiske over, at forlængelsen nu igen bliver en anledning til at sende flere skattekroner til PostNord, siger administrerende direktør i ITD, Carina Christensen.

ITD vil i de næste måneder fortsætte dialogen med politikerne om en fremtidig løsning, hvor markedet i højere grad overtager opgaverne omkring befordringspligten.

- Det er på høje tid, at vi får en holdbar løsning på plads i forhold til postuddelingen i Danmark. De private aktører skal have mulighed for at komme på banen. Og så skal det selvfølgelig være en løsning, der ikke giver mistanke om urimelig statsstøtte og krydssubsidiering af midler til unfair konkurrence med private virksomheder på stykgodsmarkedet, siger Carina Christensen med henvisning til igangværende retssager og Rigsrevisionens undersøgelse af PostNords regnskabspraksis.

Kilde: ITD, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport
Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Du skal være registreret bruger for at kunne vurdere.

Du skal logge ind for at kunne stemme.

Teksten er ikke vurderet.