Chaufførnyt
Navigation
Besøgende
» Gæster online: 3

» Brugere online: 0

» Antal brugere: 3
» Nyeste bruger: Skovsgaard
Chaufførnyt
Fra fotoalbummet...

Nyeste artikler
DTL Magasinet
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Amukurs.dk
Job i Transport
Nordsjaellands Veterantog
Vestsjællands Veterantog
MY Veterantog
Østsjællandske Jernbaneklub
Nettog Hobby
Ekstra rengøring af busserne fra onsdag d. 10. juni
NyhedFra onsdag den 10. juni vil FynBus’ kunder kunne opleve rengøringsfolk i busserne, når de ankommer til større trafikknudepunkter i myldretiden. FynBus ruster op på rengøringen i busserne.

De fynske buskunder skal føle sig trygge, når de stiger ombord i de grønne fynske busser. Det er ambitionen hos Fynbus. I takt med af det danske samfund lukker mere op, kan FynBus se på passagertallene, at flere kunder stille og roligt vender tilbage til busserne – især i myldretiden. Overordnet set er der dog fortsat rigtig god plads i busserne.

For at medvirke til at forhindre Corona-virussen i at sprede sig, og for at sikre at kunderne fortsat føler sig trygge i busserne, har FynBus besluttet, at mange busser fra i morgen, onsdag den 10. juni, får ekstra rengøring.

Fokus på ekstra rengøring af kontaktflader
I myldretiden, når der er flest kunder i busserne, kommer flere i kontakt med bussens kontaktflader som f.eks. stopknapper og holdestænger.

Derfor opfordrer FynBus også kunderne til, at de medbringer håndsprit og spritter deres hænder af inden de stiger på bussen, og igen når de stiger af.

Som et supplement til kundernes egen håndsprit vil FynBus fra onsdag den 10. juni indføre ekstra rengøring af kontaktfladerne i busserne. Det vil foregå i myldretiden ved de trafikknudepunkter, der bliver benyttet af flest passagerer.

Personale iført gule veste
13 rengøringsassistenter, iført gule veste påtrykt med teksten ”FynBus Rengøring”, står i morgen klar, fordelt over Odense Banegård Center, Svendborg Station, Nyborg Station, Middelfart Station og Kerteminde Rutebilstation i tidsrummet kl. 07.00-08.30 og igen fra kl. 13.30-16.00.

Her vil de, når busserne kommer ind på terminalerne, gennemføre en hurtig og effektiv rengøring af bussernes kontaktflader, så busserne er klar til næste hold passagerer.

”Vi indfører ekstra rengøring af bussernes kontaktflader, da vi gerne vil sikre, at kunderne fortsat føler sig trygge i takt med flere igen benytter sig af den kollektive trafik. Busserne holder typisk på terminalerne i fire minutter og rengøringspersonalet kommer ikke til at forsinke busserne. ” lover FynBus’ direktør Carsten Hyldborg Jensen.

Ekstra rengøring i resten af juni
Den ekstra rengøring af busserne fortsætter resten af måned ud. Historisk falder antallet af passagerer i busserne ved månedens udgang og sommerferiens ankomst. Derfor bliver der ikke udført ekstra rengøring i busserne i juli. FynBus vil henover sommeren overveje, om det er nødvendigt at genoptage den ekstra rengøring efter sommerferien.

Kilde: FynBus

Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Du skal være registreret bruger for at kunne vurdere.

Du skal logge ind for at kunne stemme.

Teksten er ikke vurderet.