Navigation
Besøgende
» Gæster online: 4

» Brugere online: 0

» Antal brugere: 3
» Nyeste bruger: Skovsgaard
Nyeste artikler
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Glemt kodeord?
Århusianerne vilde med miljøvenlige delebiler
NyhedGreenMobility og NRGi’s samarbejde om delebilskonceptet med små grønne elbiler i Aarhus har været hilst velkommen, lyder det fra ophavsmændene, der trods Coronakrisen, kan gøre positiv status siden lanceringen i november sidste år.

Mange århusianere ser tilsyneladende god fornuft i at lade dieselflyderen stå derhjemme for i stedet at køre turen fra A til B i en af de elektriske delebiler, som man finder rundt omkring i Aarhus.

Konceptet, som GreenMobility stiller til rådighed i samarbejde med energiselskabet NRGi som et miljøvenligt og fleksibelt alternativ til øvrige transportmuligheder, har fået god opbakning i løbet af de godt fem måneder i Aarhus. Således er der nu i runde tal godt 3000 faste brugere af konceptet i Aarhus og hertil køres der godt 150 ture hver dag i bilerne mod ca. 1000 kunder efter de første par måneder. Det er pæne tal, trods omstændighederne omkring Corona-pandemien.

”Efter god modtagelse af konceptet i hovedstaden tilbage i 2016, var vi spændte på at se, om Danmarks næststørste by også var moden til et miljøvenligt delebilskoncept som vores. Heldigvis er det blevet taget godt imod, og bilerne bliver anvendt vidt og bredt til pendling, til indkøbsturen og sågar til udflugter uden for byen. Faktisk er det blevet til en enkelt køretur helt til Skagen”, fortæller Thomas Heltborg Juul, der er Group CEO hos GreenMobility.

Også hos det lokale østjyske energiselskab NRGi, der er samarbejdspartner på konceptet i Aarhus og leverer grøn strøm til bilerne, er man glad for Århusianernes velvilje til at vælge el-bybilen til.

”Vi arbejder hver dag med tiltag, der skal hjælpe til at reducere vores CO2-udledning. Hvis det skal lykkes i den skala, der er nødvendig frem mod 2030, kræver det, at løsningerne ikke kun er klimavenlige. De skal også være smartere og fleksible for brugerne. Vi mener, at der er klar fornuft i at reducere CO2-udledningen med miljøvenlige delebiler på el, samtidig med, at det øger transportmulighederne og gør det nemmere at komme fra et sted til et andet. Derfor tilbydes NRGi-kunder også attraktive vilkår, når de vælger at anvende GreenMobility konceptet.”, fortæller Jacob Vittrup, der er adm. direktør i NRGi.

Stor aktivitet trods pandemi og nedlukning

Der er ikke mange virksomheder, der er gået fri som følge af den verdensomspændende coronakrise. Og hos GreenMobility forventede man da også en væsentlig reduceret aktivitet som følge af nedlukningen.
Alligevel viste det sig, at mange Århusianere fortsat valgte at gøre brug af transportmidlerne, som også blev stillet gratis til rådighed for byens sygehuspersonale.

Alle biler er løbende blevet rengjorte behørigt efter de gældende vejledninger fra myndighederne.

”Vi var positivt overraskede over den relativt store aktivitet, da nedlukningen var størst, men det skyldes formentlig muligheden for at vælge den offentlige transport med mange mennesker fra for en stund til fordel for friheden i at sidde alene eller med familien i en elbil,” slutter Thomas Heltborg Juul.

GreenMobility er klar til at øge antallet af elbilerne i Aarhus, hvis efterspørgslen gør det nødvendigt.

Kilde: NRGi
Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Vurdering er kun tilgængelig for registrerede brugere.
Vær så venlig at Log ind for at stemme.

Teksten er ikke vurderet.