Chaufførnyt
Navigation
Besøgende
» Gæster online: 5

» Brugere online: 0

» Antal brugere: 3
» Nyeste bruger: Skovsgaard
Chaufførnyt
Fra fotoalbummet...

Nyeste artikler
DTL Magasinet
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Amukurs.dk
Job i Transport
Nordsjaellands Veterantog
Vestsjællands Veterantog
MY Veterantog
Østsjællandske Jernbaneklub
Nettog Hobby
Alle nye Volvo biler kommer nu med en hastighedsbegrænsning på 180 km/t. og en Care Key
AutoAlle nye Volvo biler kommer fra produktionsuge 22 med en begrænset tophastighed på 180 km/t. Volvo Cars følger dermed op på den sikkerhedsvision, som blev fremlagt sidste år. Volvo Cars går med denne fartbegrænsning forud for al lovgivning på området for at gøre sit til at sikre målætningen om, at ingen skal komme alvorligt til skade eller miste livet i trafikken.

Volvo introducerer Care nøgle

Udover hastighedsbegrænsningen kommer alle nye Volvo biler nu også med en Care nøgle, der gør det muligt for Volvo ejere at indstille yderligere begrænsninger for bilens tophastighed, for eksempel hvis de låner deres bil til familiemedlemmer eller til yngre, uerfarne bilister.

Disse to initiativer sender et stærkt signal om farerne ved at køre for stærkt, hvilket understreger Volvo Cars’ position som førende inden for sikkerhed. Begge funktioner illustrerer, hvordan bilproducenter aktivt kan tage ansvar for at opnå nul dødsfald i trafikken og understøtte ansvarlig adfærd i trafikken.

Volvo vil gå forrest som ansvarlig bilproducent

”Vi mener, at vi som bilproducent har et ansvar for at forbedre trafiksikkerheden,” udtaler Malin Ekholm, leder af Volvo Cars Safety Center. ”Vores hastighedsbegrænsende teknologi, og den dialog den har sat i gang, passer ind i denne vision. Hastighedsbegrænsningen og Care nøglen hjælper bilisterne med at reflektere og indse, at bilkørsel potentielt kan være farlig, samtidig med at det giver ekstra ro i sindet og understøtter større ansvarlighed i trafikken.”

Hastighedsbegrænsninger kan redde liv

Hastighedsbegrænsningen har vist sig at være kontroversiel, og nogle meningsdannere har stillet spørgsmålstegn ved bilfabrikanters ret til at indføre sådanne begrænsninger gennem tilgængelig teknologi. Alligevel mener Volvo Cars, at de har en forpligtelse til at fortsætte traditionen med at være en pioner i diskussionen omkring bilfabrikanters rettigheder og pligter til at gribe ind, hvor der kan reddes liv - også selvom potentielle kunder ender med at fravælge Volvo. Problemet med hastighed er, at ved høj fart er sikkerhedsteknologi i biler og smart infrastruktur ikke længere nok til at undgå alvorlige kvæstelser og død i tilfælde af en ulykke. Dette er grunden til, at hastighedsgrænser er på plads i de fleste vestlige lande, men alligevel er hastigheden afgørende og en af de mest almindelige årsager til dødsulykker i trafikken. Millioner af mennesker får stadig fartbøder hvert år, og forskning viser, at en høj procent af bilister har dårlig forståelse for farerne ved at køre for stærkt. Som et resultat kører mange mennesker for hurtigt og har dårlig hastighedstilpasning i forhold til trafiksituationen.

Udover hastighed, er rusmidler og distraktion to andre primære områder, der er bekymrende for trafiksikkerheden, og de udgør det resterende område i Volvo Cars’ vision om en fremtid med nul trafikdødsfald og alvorlige kvæstelser. Volvo Cars har en strategi på plads, hvor alle tre elementer udgør grundlaget for den videre udvikling af sikkerhedsfunktioner, der skal introduceres i alle fremtidige Volvo biler.

Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Du skal være registreret bruger for at kunne vurdere.

Du skal logge ind for at kunne stemme.

Teksten er ikke vurderet.