Chaufførnyt
Navigation
Besøgende
» Gæster online: 2

» Brugere online: 0

» Antal brugere: 3
» Nyeste bruger: Skovsgaard
Chaufførnyt
Fra fotoalbummet...

Nyeste artikler
DTL Magasinet
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Amukurs.dk
Job i Transport
Nordsjaellands Veterantog
Vestsjællands Veterantog
MY Veterantog
Østsjællandske Jernbaneklub
Nettog Hobby
Passagerer får bedre information med nyt skærmdesign
NyhedEt nyt skærmdesign bliver nu rullet ud til stationer, hvor der kører fjern- og regionaltog.

Et nyt skærmdesign, der er blevet udviklet i samarbejde med passagererne og grundigt testet af mange pendlere og passagerer, bliver nu rullet ud over hele landet til skærmene på stationer, hvor der kører fjern- og regionaltog. I første omgang er det jyske og fynske stationer, der får glæde af det nye design. Efter sommerferien kommer turen til Østdanmark.

Designet er udarbejdet med input fra passagererne
Det nye design er blevet grundigt testet for læsbarhed og brugervenlighed: Fra det kun var streger på et stykke papir, der blev forevist pendlerpaneler og ventende passagerer på stationerne, til liveafprøvningen på 14 stationer i november-december sidste år, hvor der kom mange brugerkommentarer. Designet er løbende tilpasset på baggrund af brugernes input. Det nye skærmdesign gør det lettere at se, hvor på perronen man som passager skal placere sig for at komme i den vogn, man har pladsbillet til. Det er derfor også en hjælp på stationer, hvor der kan være mange passagerer i en tid med krav om, at vi skal holde afstand.

Ikoner og animationer gør informationen lettere at forstå
Som noget nyt vises togets ankomsttider på alle efterfølgende stationer på ruten, ligesom det nu bliver nemt at finde cykelvognen eller døre med let adgang for kørestol, barnevogn eller cykel ved hjælp af ikoner på skærmen. Blandt forbedringerne er også, at skærmen tæller ned til afgang, så man kan se, at toget snart skal køre, som vi kender det fra S-togene i København.

”Vi lancerer nu et grafisk design med animationer og ikoner, der skal gøre det lettere at tage toget. Vi har i hele projektet haft brugerne involveret og testet forskellige udgaver af designet. Vi har fået mange gode og brugbare tilbagemeldinger, og siden vi afprøvede systemet i november, har vi derfor gjort skærmene mere læsevenlige med større kontrast og tydeligere skrift,” siger trafikinformationschef Pernille Jørgensen, der er chef for Banedanmarks og DSBs fælles trafikinformation.

Udrulningen foregår strækningsvis
I denne uge kommer det nye design til stationer i Sønderjylland og i Nordjylland.

”Der har været et godt og tæt samarbejde med Banedanmark om at få designet de nye skærme. Specielt har vi været glade for den store grad af kundeinvolvering i hele forløbet. Det betyder, at det nye design er gennemtestet og trykprøvet hos kunderne inden lancering. Resultatet er blevet godt, og vores kunder vil opleve et nyt og forbedret design, hvor der er flere fordele bl.a. tydeligere ikoner og større skrifttype, og så er skærmenes indhold defineret med udgangspunkt i, at det som kunde skal været let og enkelt at orientere sig i den kollektive trafik,” siger Mette Henriksen, Chef for kunder og Salg hos Nordjyllands Trafikselskab.

I sidste uge kom det nye design til mange af de stationer, Arriva betjener. Salgs- og marketingchef hos Arriva Tog A/S Kenneth Korsgaard er glad for forbedringerne:

”Fra sidste uge kunne Arrivas passagerer opleve et nyt og forbedret layout på stationernes afgangs- og ankomstskærme. Udover det nye design, er der også en række forbedringer af selve skærmindholdet. Først og fremmest får man som passager gavn af at kunne se på afgangsskærmen, hvilke stationer toget efterfølgende standser ved. Ligesom det også er blevet lettere at se, hvor man skal placere sig på perronen,” siger Kenneth Korsgaard.

Se skærmdesignet på din egen skærm
Hvis man er spændt på at se det nye skærmdesign i funktion, men ikke rejser til og fra de stationer, der allerede har fået det nye skærmdesign, kan man tage et kig på app’en Din station eller trafikinformationssiden dinstation.dk, der er bygget op med en tilpasset version af det nye design.

Husk, fortsat at vise hensyn og passe på hinanden, når du benytter den offentlige transport. Rigtig god rejse.

Læs mere om det nye skærmdesign

Kilde: Banedanmark

Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Du skal være registreret bruger for at kunne vurdere.

Du skal logge ind for at kunne stemme.

Teksten er ikke vurderet.