Chaufførnyt
Navigation
Besøgende
» Gæster online: 1

» Brugere online: 0

» Antal brugere: 3
» Nyeste bruger: Skovsgaard
Chaufførnyt
Fra fotoalbummet...

Nyeste artikler
DTL Magasinet
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Amukurs.dk
Job i Transport
Nordsjaellands Veterantog
Vestsjællands Veterantog
MY Veterantog
Østsjællandske Jernbaneklub
Nettog Hobby
OK åbner første vaskehal til lastbiler
NyhedEnergiselskabet OK åbner i begyndelsen af juni officielt sin første OK Truck Vask. Det nye vaskeanlæg ligger ved Alex Andersen Ølunds domicil ved Odense tæt op ad den fynske motorvej. Ved siden af vaskeanlægget ligger en OK Truck Diesel station, så man både kan tanke og vaske på samme adresse ved afkørsel 52.

”Det skal være nemt at tanke hos OK – og det skal være nemt at bruge den nye vaskehal til lastbiler.” Sådan lyder det fra OK’s kædechef Henrik Guldmann.

Den nye og første OK Truck Vask ligger ved Alex Andersen Ølunds nye domicil på Logistikvej ved Odense Sv, hvor OK i 2019 åbnede en Truck Diesel station. Således kan kunderne snart altså både tanke diesel og AdBlue samt vaske på adressen. OK forventer, at vaskehallen til de tunge køretøjer åbner primo juni.

”Alle vores transportkunder er selvfølgelig velkomne til at tanke og vaske ved den nye station, men vi tænker, at det er mest oplagt for de vognmænd, som i forvejen kører i lokalområdet,” siger Henrik Guldmann.

Forvogne, med eller uden hænger, trækker med trailer samt modulvogntog kan vaskes i den nye vaskehal. Visse vogntyper, som eksempelvis tankvogne, kan dog ikke vaskes i hallen.

Sparer tid
Der er opført to vaskehaller – den ene med automatisk vask og den anden med manuel vask.

”Vi ser helt klart tidsbesparelsen som en af de største fordele ved den nye vaskehal,” siger Henrik Guldmann.

I den automatiske vaskehal indlæser chaufføren kort, vælger vask og kører bilen igennem. En vask tager ca. 8 – 10 minutter med forvogn og evt. trailer. Så der er altså en væsentlig tidsbesparelse i forhold til de fleste vaskehaller. Vaskeprogrammet er ”Nordisk vask”, og det betyder, at kører man eksempelvis særlig meget i Norge, er vasken ekstra god i forhold til asfaltrester.

Den manuelle vask kan man vælge at benytte som den eneste eller forud for den automatiske vask, hvis bilen har brug for en ekstra grundig omgang. På den manuelle bane vaskes der med lanser, koldt og varmt vand. Her vasker chaufføren selv bilen.

Kunderne kan bruge deres OK Truck Diesel-kort som betaling, og ligesom man kan følge tankningerne på kundesiden ”MinOK”, kan man også se vaskene her.

Opførslen af vaskehallen i Odense har givet værdifuld erfaring til lignende projekter, og OK forventer at kunne åbne flere vaskehaller til lastbiler i fremtiden.

Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Du skal være registreret bruger for at kunne vurdere.

Du skal logge ind for at kunne stemme.

Teksten er ikke vurderet.