Chaufførnyt
Navigation
Besøgende
» Gæster online: 3

» Brugere online: 0

» Antal brugere: 3
» Nyeste bruger: Skovsgaard
Chaufførnyt
Fra fotoalbummet...

Nyeste artikler
DTL Magasinet
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Amukurs.dk
Job i Transport
Nordsjaellands Veterantog
Vestsjællands Veterantog
MY Veterantog
Østsjællandske Jernbaneklub
Nettog Hobby
PostNord og SpaceInvader indgår koncernaftale efter succesfuldt testforløb
NyhedI starten af maj kunne PostNord og SpaceInvader underskrive en koncernaftale efter succesfuld afslutning af et prøvepakkeforløb. Testen begyndte i efteråret 2019, hvor PostNord først satte optimeringsløsningen fra SpaceInvader i drift på linehaul mellem tre terminaler og siden udvidede til fem. Resultatet er færre lastbiler på vejene og en reduktion af CO2 og NOx til gavn for både klima og bundlinjen. Løsningen er nu tilgængelig for hele PostNord koncernen, også uden for Danmark.

I løbet af testforløbet optimerede PostNord effekten af løsningen, som består af pallestativer i flere højder. Stativerne gør det muligt at dobbeltstable pallegods, herunder også ukurant og farligt gods og dermed øge fyldningsgraden i lastbilerne markant. PostNord får på den måde lastbilerne fyldt langt bedre op. Lige nu sparer PostNord hver 8. lastbil væk til gavn for både klimaet og den økonomiske bundlinje. Og her stopper ambitionen ikke. Endnu større gevinster forventes i takt med at løsningen implementeres bredere.

Gevinster op til 15% eller mere

"Vi er rigtig glade for koncernaftalen med SpaceInvader, da potentialet er enormt. De har virkelig lyttet til vores input igennem testperioden, så vi i dag kan stå med en ny aftale og et bæredygtigt system, der sikrer færre transporter og dermed reducering af både CO2 og NOx. Vi ser frem til at implementere løsningen bredere på koncernniveau, hvor vi vurderer, at kunne opnå gevinster inden for klima, miljø og generelle transportomkostninger på 15 pct. eller mere", siger Jakob Manori, adm. direktør, PostNord Logistics A/S.

Steen Frederiksen, adm. direktør i SpaceInvader hilser koncernaftalen med en af Nordens største logistikoperatører særdeles velkommen.

"Det er en kæmpe cadeau, at PostNord har været tilfredse med vores palleløsning. Vi har haft et rigtig godt samarbejde igennem hele testperioden, og det er enormt glædeligt, at det nu har udmøntet sig i en koncernaftale, som betyder meget for vores udvikling som forretning. Der er stadig en masse gevinster at hente, som vi ser frem til at få forløst, når vi, sammen med PostNord, implementerer løsningen bredere på koncernniveau".

Læs også: PostNord indgår koncernaftale med SpaceInvader for at spare plads, penge og CO2 via dette Link
Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Du skal være registreret bruger for at kunne vurdere.

Du skal logge ind for at kunne stemme.

Teksten er ikke vurderet.