Chaufførnyt
Navigation
Besøgende
» Gæster online: 1

» Brugere online: 0

» Antal brugere: 3
» Nyeste bruger: Skovsgaard
Chaufførnyt
Fra fotoalbummet...

Nyeste artikler
DTL Magasinet
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Amukurs.dk
Job i Transport
Nordsjaellands Veterantog
Vestsjællands Veterantog
MY Veterantog
Østsjællandske Jernbaneklub
Nettog Hobby
Gladsaxes borgmester: Regionen flår den kollektive trafik fra hinanden
NyhedGladsaxes borgmester Trine Græse går endnu en gang på barrikaderne for at forsvare den kollektive trafik.


Det er en vred Gladsaxeborgmester, der endnu en gang må på barrikaderne for at forsvare den kollektive trafik. Senest var da DSB truede med at nedlægge Skovbrynet Station. Det blev afværget. Og nu er det så Regionen Hovedstaden som planlægger at spare 15 mio. kr. på bustrafikken, hvilket ifølge regionens egne tal betyder 420.000 færre påstigninger – vel og mærke alene på de berørte strækninger.

Dårligere kollektiv trafik giver flere biler på vejene
- Hver gang den kollektive transport forringes, bliver der flere biler på vejene og færre billetindtægter – og når der bliver færre billetindtægter, så er svaret hver gang flere forringelser. Lige nu vil regionen fjerne 250S mellem Bagsværd og Trafikpladsen. De vil spare på 400S og 40E som også betjener Bagsværd og DSB har for nyligt besluttet at Bx-toget ikke skal køre længere end til Buddinge Station, så i myldretiden forsvinder 30 procent af togene på Bagsværd Station. Regionen vil også forringe bus- og togforbindelserne i Allerød, Ballerup, Hillerød og Gribskov, og hver gang der er én derfra, der tager bilen i stedet for bus eller tog, så betyder det flere biler på motorvejene til Gladsaxe og igennem Gladsaxe, siger Trine Græse og fortsætter.

- Vi har alle fine visioner, strategier og fælles mål om at skabe god og fintmasket kollektiv trafik, så vi kan få flere ud af bilerne og over i busser og tog. Når det så gør ondt, så hytter alle først og fremmest deres eget skind. Men det kan ikke nytte noget, at vi flår den kollektive trafik fra hinanden. Vi har et kæmpe problem med støj og trængsel i Hovedstaden, og vi ved alle sammen, at kollektiv trafik koster penge.

Ingen påtager sig det overordnede ansvar
Trine Græse spørger i øjeblikket sig selv, hvem det egentlig er, der har det overordnede ansvar for trafikafviklingen i det samlede hovedstadsområde, når DSB og Regionen kun tænker i egne budgetter, og Vejdirektoratet kun tænker i at bygge flere veje.

- Det her går jo ikke kun ud over Gladsaxes borgere. Vi ved, at borgene pendler på kryds og tværs af regionen, og at vi har pendlere i Gladsaxe fra både Helsingør, Halsnæs og Frederikssund. Det er mennesker, der skal på arbejde, og som er afhængige af den daglige transport. Derfor er det snæversynet, når aktører som Region Hovedstaden og DSB har magt til hver for sig at forringe den kollektive trafik for hundredtusindvis af borgere i hovedstadsområdet.

- Regionen har en forpligtelse overfor borgerne til at sikre god kollektiv trafik på tværs af regionen, så vi kan holde fast i vores fælles mål om at afhjælpe støj og trængsel på vejene. Og hvis ikke de kan det, så må de kaste håndklædet i ringen og erkende, at de ikke kan løfte opgaven. Hvis DSB og Vejdirektoratet kunne komme til samme konklusion, så er der måske skabt grundlaget for et koordineret ansvar for trafikafviklingen i hovedstaden, siger Trine Græse.

Fælles løsninger skal redde vores byer
Men hvem vil egentlig tage det overordnede ansvar for at sikre den grønne omstilling og bringe ny balance mellem biler og kollektiv transport, spørger Trine Græse.

- Lige nu forsøger regionen sig med at tilbyde at finde løsninger med kommunerne hver især på deres særlige problemer. Men det vil jeg ikke være med til. For lige nu befinder vi os midt i en trafikal dødsspiral, og vi er nødt til at finde fælles løsninger, hvis vi skal vende udviklingen og redde vores byer. Og det gør vi ikke ved at forringe den kollektive trafik. Det gør vi ved at investere i mere kollektiv trafik - flere busser, flere BRT-løsninger og flere letbaner. Før coronakrisen lå klimaet højt på den politiske dagsorden. Det skal det fortsat. Derfor bliver regeringen nødt til at tage et medansvar for at sikre en fintmasket og bæredygtig infrastruktur i hovedstaden, når ingen andre vil, fastslår Trine Græse.

Forslaget til besparelse skal endeligt vedtages på Regionsrådsmødet 19. maj.

Kilde: Gladsaxe Kommune

Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Du skal være registreret bruger for at kunne vurdere.

Du skal logge ind for at kunne stemme.

Teksten er ikke vurderet.