Chaufførnyt
Navigation
Besøgende
» Gæster online: 1

» Brugere online: 0

» Antal brugere: 3
» Nyeste bruger: Skovsgaard
Chaufførnyt
Fra fotoalbummet...

Nyeste artikler
DTL Magasinet
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Amukurs.dk
Job i Transport
Nordsjaellands Veterantog
Vestsjællands Veterantog
MY Veterantog
Østsjællandske Jernbaneklub
Nettog Hobby
Odense får 20 el-busser i 2021
NyhedFra foråret 2021 kommer 20 nye el-busser på gaden i Odense. Det betyder en bæredygtig kollektiv trafik med mindre støj og forurening i byen.

Buspassagererne i Odense kan se frem til nye og mere miljøvenlige busser til næste år. FynBus har på vegne af Odense Kommune forlænget aftalen med operatøren Keolis, og som et led i aftalen kommer 20 el-busser ud på vejene til foråret 2021. Busserne skal erstatte de ældre af dieselbusserne i Odense.

Der er tale om busser fra kinesiske Yutong. Busserne er 12 meter lange og med plads til 66 passagerer - heraf 33 siddepladser. Alle 20 busser er udstyret med elektriske handicapramper.

El-busser giver store fordele for både klima og miljø. De udleder hverken CO2, partikler eller kvælstof lokalt, men kører på den strøm, der er i elnettet. Efterhånden som andelen af vedvarende energi i elnettet forbedres, bliver busserne mere og mere klimavenlige, hvilket understøtter visionen om Odense som Danmarks grønneste storby.

- Der er ikke tvivl om, at el-drevne busser og biler er i hastig udvikling. De støjer og sviner mindre, og teknologien bliver bedre hvert eneste år. Det gør dem attraktive som en bæredygtig transportform, og jeg er glad for, at vi får 20 moderne el-busser til Odense. Jeg er sikker på, at de vil være et godt bekendtskab for både passagerer og resten af byen, siger by- og kulturrådmand Jane Jegind (V).

Hos FynBus er direktør Carsten Hyldborg Jensen godt tilfreds med indkøbet af de 20 nye el-busser.

- Jeg er glad for, at det er lykkedes for FynBus at indgå en aftale med vores busoperatør i Odense, Keolis, om indkøb af 20 el-busser til indsættelse i Odense i løbet foråret 2021. Det betyder nemlig, at den kollektive trafik fremover vil belaste klimaet og nærmiljøet betydeligt mindre end i dag, og at vi er ét skridt nærmere den grønne omstilling og en realisering af regeringens klimamål. Vi arbejder sammen med Region Syddanmark og de øvrige fynske kommuner på at omstille den øvrige bustrafik fra omkring 2023, siger Carsten Hyldborg Jensen.

Når letbanen kører i slutningen af 2021, skal antallet af busser reduceres. Busflåden vil derefter bestå af 20 el-busser, 18 hybridbusser og 14 dieselbusser, som overholder den nyeste miljøstandard.

Busserne oplades på garageanlægget på Gammelsø, og der skal derfor ikke etableres ladestationer i bybilledet ved endestationerne.

Kilde: Fynbus

Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Du skal være registreret bruger for at kunne vurdere.

Du skal logge ind for at kunne stemme.

Teksten er ikke vurderet.