Chaufførnyt
Navigation
Besøgende
» Gæster online: 5

» Brugere online: 0

» Antal brugere: 3
» Nyeste bruger: Skovsgaard
Chaufførnyt
Fra fotoalbummet...

Nyeste artikler
DTL Magasinet
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Amukurs.dk
Job i Transport
Nordsjaellands Veterantog
Vestsjællands Veterantog
MY Veterantog
Østsjællandske Jernbaneklub
Nettog Hobby
Ny Mercedes Vito præsenteret: Økonomiske motorer, ny automatgearkasse og helt nye sikkerhedsfunktioner
NyhedHøj kvalitet, overlegen trækkraft og højt niveau af komfort- og sikkerhedsudstyr er blandt de overvejende årsager til, Mercedes Vito har etableret sig i toppen af sin klasse. Og dén position bekræfter den opdaterede version.

For udover et opdateret design inde og ude er den ny Vito nemlig også fyldt op med ny teknik. Uanset om man vælger baghjulstræk eller firehjulstræk, leveres kræfterne nu af den kraftfulde og brændstofeffektive dieselmotor med den interne Mercedes-betegnelse OM654, som blandt andet kendes fra C- og E-Klassen. I Vito leverer motoren mellem 136 og 190 hestekræfter og fås med den 9-trins automatgearkasse 9G-TRONIC.

Vito Tourer, der især er populær som shuttlebus og taxi, fås desuden med op til 239 hestekræfter, hvilket rækker til en accelerationstid fra 0 til 100 kilometer i timen på 7,9 sekunder.

Vælger man Vito med forhjulstræk, er 6-trins manuel gearkasse og den nyligt opdaterede, firecylindrede dieselmotor (OM622) med henholdsvis 110 eller 136 hestekræfter standard.

Den opdaterede Mercedes-Benz Vito er netop blevet præsenteret, og takket være et nyt motorprogram, som bl.a. kendes fra E-Klassen, og automatgearkassen 9G-TRONIC er forbruget reduceret med op mod 13 % sammenlignet med forrige generation Vito. Derudover kan nye sikkerhedsfunktioner som digitalt bakspejl med integreret bakkamera samt den adaptive fartpilot DISTRONIC+ nu vælges til som ekstraudstyr.


Kamerabakspejl og luftaffjedring

Den nye Vito byder på flere nye tekniske funktioner. Eksempelvis er det nu muligt at tilvælge digitalt bakspejl i høj opløsning, som er tilsluttet et bagudvendt vidvinkelkamera – og dermed er chaufførens udsyn bag bilen kraftigt forbedret.

På ekstraudstyrslisten findes nu også den adaptive fartpilot DISTRONIC+, der sørger for, at bilen automatisk holder afstand til forankørende, hvilket er særligt praktisk i køkørsel.

Den nye udgave af Vito er også udstyret med nyeste version af nødbremsesystemet Active Brake Assist, som er i stand til at registrere og standse for fodgængere.

Vælger man Vito Tourer, er det også muligt at blive godt kørende med luftaffjedringen AIRMATIC. Systemet tilpasser sig automatisk underlaget, og ved hastigheder på op til 30 kilometer i timen er det muligt at hæve bilen med op til 35 mm, mens systemet automatisk sænker bilen med 10 mm, når hastigheden når over 110 kilometer i timen – til gavn for komfort såvel som brændstoføkonomi.

Ren afslapning

Også infotainmentsystemet er nyt og byder på 7” touchskærm og Apple CarPlay™ og Android Auto™, ligesom det er muligt at koble bilen til smartphone via flådestyrings-app’en Mercedes PRO. Begge dele er en del af standardudstyret.

Den opdaterede Vito fås som tidligere i tre karosserilængder. 2020-modellen af Vito fås desuden i flere forskellige nye farver, ligesom det er muligt at vælge mellem hjul i størrelserne 17”, 18” og 19” – sidstnævnte nu også til kassevognen.

Dansk udstyrsstandard og danske priser vil blive præsenteret senere.


Kilde: Mercedes-Benz Danmark A/S



Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Du skal være registreret bruger for at kunne vurdere.

Du skal logge ind for at kunne stemme.

Teksten er ikke vurderet.