Chaufførnyt
Navigation
Besøgende
» Gæster online: 3

» Brugere online: 0

» Antal brugere: 3
» Nyeste bruger: Skovsgaard
Chaufførnyt
Fra fotoalbummet...

Nyeste artikler
DTL Magasinet
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Amukurs.dk
Job i Transport
Nordsjaellands Veterantog
Vestsjællands Veterantog
MY Veterantog
Østsjællandske Jernbaneklub
Nettog Hobby
Scandlines hilser præciserende Femern-godkendelse velkommen
NyhedEuropa-Kommissionen har efter fornyet undersøgelse af den finansiering, som Danmark yder Femern A/S til støtte for den faste forbindelse, konkluderet, at der er tale om statsstøtte, som blandt andet Scandlines har fastholdt gennem hele forløbet.

Den fornyede undersøgelse var nødvendig, da EU-Domstolen i 2018 annullerede Europa-Kommissionens oprindelige tilkendegivelse fra 2015 og dermed fjernede det økonomiske grundlag for Femern-projektet.

Dermed har Scandlines fået medhold i, at der – i modsætning til den danske stats oprindelige påstand – for det første er tale om statsstøtte til Femern-projektet, og ikke mindst i, at støtten skal begrænses i både omfang og i tid, hvilket der ikke tidligere var lagt op til.

Således slår Europa-Kommissionen i sin godkendelse fast, at brugen af statsgarantier og statslån begrænses, så de højst dækker 9,3 mia. EUR af gælden og højst i de første 16 år af driften.

”Vi glæder os til at læse godkendelsen i sin helhed, men vi kan konstatere, at vi har fået medhold på de væsentligste klagepunkter. Vi har ikke blot fået opbakning for mange af vores klagepunkter, men med dagens meddelelse har vi fået Europa-Kommissionens ord for, at der er tale om statsstøtte. Vi har også fået Europa-Kommissionens bekræftelse af, at støtten er begrænset beløbsmæssigt, samt at den ikke længere kan løbe i 55 år, men højst i de første 16 år efter åbningen af en Femern-forbindelse. Det har vi ønsket og forventet i hele forløbet, og det giver os et helt andet grundlag at operere og at konkurrere på, hvilket vi selvsagt er tilfredse med,” siger Søren Poulsgaard Jensen, CEO i Scandlines.

Scandlines afventer offentliggørelsen af Europa-Kommissionens beslutning i sin helhed, før der kan tages stilling til, om der er punkter i beslutningen, der skal ankes.

Kilde: Scandlines

Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Du skal være registreret bruger for at kunne vurdere.

Du skal logge ind for at kunne stemme.

Teksten er ikke vurderet.