Chaufførnyt
Navigation
Besøgende
» Gæster online: 1

» Brugere online: 0

» Antal brugere: 3
» Nyeste bruger: Skovsgaard
Chaufførnyt
Fra fotoalbummet...

Nyeste artikler
DTL Magasinet
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Amukurs.dk
Job i Transport
Nordsjaellands Veterantog
Vestsjællands Veterantog
MY Veterantog
Østsjællandske Jernbaneklub
Nettog Hobby
ITD - Regeringen lemper køre- og hviletidsregler for at sikre forsyningssikkerheden
NyhedSom følge af coronavirussen lemper regeringen nu flere regler på transportområdet for at understøtte forsyningssikkerheden. ITD hilser lempelserne velkommen.

For at understøtte forsyningssikkerheden lemper transportminister Benny Engelbrecht (S) midlertidigt flere regler på transportområdet.

Der iværksættes nu en midlertidig dispensation på 10 dage fra artikel 8, stk. 6, i køre- og hviletidsforordningen vedrørende forordningens krav om det regulære hvil på 45 timer og det reducerede hvil på 24 timer, jf. forordningens artikel 14, stk. 2. I de næste 10 dage dispenseres kørehviletidsbestemmelsen altså, og dispensationen gælder al national kørsel. Reglen håndhæves ikke fra nu og de kommende 10 dage.

- I ITD hilser vi det velkomment, at kørehviletidsbestemmelserne lempes i denne helt særlige situation. Det styrker fleksibiliteten i opgavevaretagelsen i transporterhvervet og sikrer en større risikodækning i forhold til forsyningssikkerheden, siger ITD’s administrerende direktør, Carina Christensen.

Transport- og Boligministeriet er samtidig i gang med hurtigst muligt at udarbejde bekendtgørelser, som sikrer, at håndhævelsen af nedenstående regler kan sættes i midlertidig bero:

Man forlænger nu gyldigheden for en række chaufførkørekort og beviser, der ellers stod til at udløbe i marts eller april måned 2020, herunder kørekort til bus- og lastbilchauffører, chaufføruddannelsesbeviser, tachografkort, ADR-beviser, sikkerhedsrådgivere for farligt gods, truckcertifikater og krancertifikater.

- Det har skabt stor usikkerhed hos mange, at de ikke vidste om de kunne få fornyet deres chaufførkørekort og beviser i den aktuelle situation og dermed fortsætte deres arbejde i den aktuelle situation. Den usikkerhed er nu væk, og det hilser vi velkommen, siger Carina Christensen

Endelig lempes godskørselslovens § 6 a, stk. 1, vedrørende forbud mod, at en virksomhed, som er indehaver af en godskørselstilladelse, kan udlåne chauffører til andre tilladelsesindehavere eller selv låne chauffører fra andre tilladelsesindehavere.

- Vi kan få brug for, at virksomheder kan låne chauffører fra andre virksomheder, hvis deres chaufførhold for eksempel rammes hårdt af sygdom. Vi hilser også denne fleksibilitet og mulighed velkommen, siger Carina Christensen.


Kilde: ITD, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport
Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Du skal være registreret bruger for at kunne vurdere.

Du skal logge ind for at kunne stemme.

Teksten er ikke vurderet.