Chaufførnyt
Navigation
Besøgende
» Gæster online: 2

» Brugere online: 0

» Antal brugere: 3
» Nyeste bruger: Skovsgaard
Chaufførnyt
Fra fotoalbummet...

Nyeste artikler
DTL Magasinet
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Amukurs.dk
Job i Transport
Nordsjaellands Veterantog
Vestsjællands Veterantog
MY Veterantog
Østsjællandske Jernbaneklub
Nettog Hobby
DTL: Fornuftige dispensationer fra regeringen i kølvandet på covid-19
NyhedAf Claus Perregaard, Dansk Transport og Logistik

Transport- og Boligministeriet har taget initiativ til, at der iværksættes en midlertidig dispensation på 10 dage fra artikel 8, stk. 6, i køre- og hviletidsforordningen vedrørende forordningens krav om det regulære hvil på 45 timer og det reducerede hvil på 24 timer, jf. forordningens artikel 14, stk. 2, målrettet forsyning af fødevarer og dagligvarer til detailbranchen.

Transport- og Boligministeriet er samtidig i gang med hurtigst at udarbejde de nødvendige bekendtgørelser, der kan sikre håndhævelsen af at nedenstående regler kan sættes i midlertidig bero:

- Regler om kvalifikationer og uddannelser for varebilschauffører


- Forlænget gyldighed for en række chaufførkørekort og beviser, der ellers stod til at udløbe i marts eller april måned 2020 – således kørekort til bus- og lastbilschauffører, chaufføruddannelsesbeviser, tachografkort, ADR-beviser, sikkerhedsrådgivere for farligt gods, truckcertifikater og krancertifikater,

- Godskørselslovens § 6 a, stk. 1, vedrørende forbud mod, at en virksomhed, som er indehaver af en godskørselstilladelse, kan udlåne chauffører til andre tilladelsesindehavere eller selv låne chauffører fra andre tilladelsesindehavere.

Lidt mere spillerum i presset situation
Tiltagene sker for at sikre den nødvendige smidighed og ressourcer, både biler og chauffører, som følge af at covid-19 har lukket Danmark ned og at antallet af smittede fortsat øges hurtigt.

Regeringen vil således gerne sikre, at der bringes varer frem, og foreløbig suspenderes miljøzonerne i 10 dage. Det skal fremme mulighederne for at få tilstrækkeligt frem med varer til borgerne. De smidigere regler gør det også lettere for vognmændene.

Administrerende direktør, Erik Østergaard, siger:

-Det er et glimrende initiativ, og vi er ikke alene meget tilfredse med regeringens håndtering af covid-19 situationen i almindelighed, men også bestræbelserne på at komme erhvervslivet, herunder vognmændene, i møde med en række kloge tiltag.

-Nu får DTL-medlemmerne og deres chauffører lidt mere spillerum i en presset situation, fortsætter Østergaard.

Regeringen opfordrer desuden kommunerne til at følge op med dispensationer hvor der gælder yderligere lokale hindringer for vareudbringning, fx parkeringsrestriktioner, indkørselsforbud o.lign.

Også reglerne for ugehvilet dispenseres der fra. Det giver noget fleksibilitet i fht. tilrettelæggelsen af chaufførernes arbejdsuge i denne kritiske situation.

Dispensationerne kommer i kølvandet på at mange – trods myndighedernes opfordringer om det modsatte – har hamstret dagligvarer i butikkerne.

-Det er vigtigt for mig at sige, at dette ikke skal give frit slag til hamstring. Det er en nødforanstaltning som skal sikre leverancerne, tilstrækkeligt med biler og chauffører og at nogle vilkårlige datoer for det ene eller andet bevis ikke trækker nødvendig arbejdskraft ud af cirkulation, mens krisen varer, slutter Erik Østergaard.


Kilde: Dansk Transport og Logistik (DTL)

Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Du skal være registreret bruger for at kunne vurdere.

Du skal logge ind for at kunne stemme.

Teksten er ikke vurderet.