Chaufførnyt
Navigation
Besøgende
» Gæster online: 2

» Brugere online: 0

» Antal brugere: 3
» Nyeste bruger: Skovsgaard
Chaufførnyt
Fra fotoalbummet...

Nyeste artikler
DTL Magasinet
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Amukurs.dk
Job i Transport
Nordsjaellands Veterantog
Vestsjællands Veterantog
MY Veterantog
Østsjællandske Jernbaneklub
Nettog Hobby
Direktør i Humleekspressen dømt tre et halvt års fængsel for at snyde SKAT for omkring 45 mio. kroner
NyhedGennem flere år vildledte og snød direktøren for ølvirksomheden Humleekspressen sammen med en vognmand de danske skattemyndigheder. I alt blev statskassen snydt for omkring 45 mio. kroner, og i dag blev direktøren og vognmanden ved Retten i Glostrup idømt henholdsvis tre et halvt års fængsel samt to et halvt års fængsel.


I årevis havde direktøren for ølvirksomheden Humleekspressen sammen med en vognmand udviklet og gennemført et større svindelnummer, hvor varer for mere end 100 mio. kroner blev solgt til Tyskland uden at blive leveret.

På den måde blev statskassen i en periode fra 2011 til 2014 snydt for omkring 45 mio. kroner i moms og afgifter.

I dag blev den tidligere direktør idømt tre et halvt års fængsel ved Retten i Glostrup, ligesom vognmanden blev idømt to et halvt års fængsel for sin rolle i sagen. Det oplyser specialanklager Lisbeth Jørgensen fra Statsadvokaten for Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), der har ført sagen.

»Det er undergravende og dybt skadeligt, når man snyder statskassen. I denne sag har vi set et udspekuleret og veltilrettelagt svindelnummer, der gennem en længere årrække har suget omkring 45 mio. kroner op af statskassen. Der er tale om systematisk, grænseoverskridende kriminalitet med flere medgerningsmænd. SØIK mener, at det er vigtigt, at der bliver slået hårdt ned på svindel, og det gælder ikke mindst systematisk svindel med vores fælles skattekroner. Det har retten været enig i, og jeg er derfor tilfreds med dommen,« siger Lisbeth Jørgensen.

Svindelnummeret foregik ved, at Humleekspressen solgte varer uden moms for mere end 100 mio. kroner til en tysk virksomhed, og herefter blev øl- og sodavandsafgifterne refunderet af SKAT. Varerne blev dog aldrig leveret. Vognmanden kørte fra København over Storebælt i sin lastbil for at kunne dokumentere turen over broen, men han kørte aldrig videre til Tyskland.

Direktøren for den tyske virksomhed, der skulle have modtaget varerne, er i Tyskland idømt tre et halvt års fængsel for sin rolle i sagen.

Den tidligere direktør blev desuden frakendt retten til indtil videre at beskæftige sig med omsætning af øl, vin, vand og spiritus.

Kilde: Anklagemyndigheden.

Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Du skal være registreret bruger for at kunne vurdere.

Du skal logge ind for at kunne stemme.

Teksten er ikke vurderet.