Chaufførnyt
Navigation
Besøgende
» Gæster online: 1

» Brugere online: 0

» Antal brugere: 3
» Nyeste bruger: Skovsgaard
Chaufførnyt
Fra fotoalbummet...

Nyeste artikler
DTL Magasinet
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Amukurs.dk
Job i Transport
Nordsjaellands Veterantog
Vestsjællands Veterantog
MY Veterantog
Østsjællandske Jernbaneklub
Nettog Hobby
DTL - Danaffalds hovedopgave er at bekæmpe kommunal hjemtagning
NyhedAf Morten Lindbo, Dansk Transport og Logistik

Danaffalds afgående formand John Andersen, Preben Andersen Vognmands- & Renovationsforretning ApS, skød i sin sidste beretning til foreningens generalforsamling med skarpt mod en tiltagende tendens: Kommunal hjemtagning af arbejdsopgaver.

- Kommunerne hjemtager i stor stil affaldsindsamlingen og færre indsamlingsopgaver kommer i udbud. Dertil kommer, at kommunerne udfordrer grænserne til erhvervsområdet. Vi ser flere og flere eksempler på, at kommunerne vil bevæge sig ind på erhvervsaffaldsområdet, og det er desværre en tendens, der tilsyneladende bakkes op af både KL og Dansk Affaldsforening, betonede John Andersen, der fortsatte:

- Det er en meget uheldig tendens, som det er en af Danaffalds hovedopgaver at bekæmpe. Det er desværre en vanskelig kamp, hvor det desværre ikke er nok at bruge økonomiske argumenter og fremhæve værdien af markedsdynamik.

John Andersen pegede på, at hjemtagning er en uheldig tendens af flere grunde: - Når kommunerne hjemtager opgaver, som tidligere har været udbudt i konkurrence, mister man et vigtigt instrument i den økonomiske styring. Når konkurrencepresset fjernes, er der ikke længere noget, som sikrer den økonomiske effektivitet. Derfor risikerer borgerne at komme til at stå med en større regning for et mindre effektivt kommunalt system. Vi har set flere eksempler på, at kommunerne har hævet affaldsgebyret, når først opgaven er hjemtaget.

Danaffald ønsker, at opgaven med affaldsindsamling skal holdes i udbud, også selvom det kommunale forsyningsselskab måtte vinde opgaven for en periode, forklarede formanden, der fremhævede, at hjemtagning også er et problem for de private vognmænd, der skal leve af deres forretning: – Danaffald vil blive ved med at angribe tendenserne til hjemtagning og påpege ulemperne for borgerne i kommunerne. Vi prøver bl.a. at klæde byrådspolitikerne på til at deltage i drøftelsen af hjemtagning i byrådet.

Tak til John Andersen - goddag til ny bestyrelse

Den afgående formand sluttede af med at udtrykke et ønske fra bestyrelsen om at have en bedre kontakt til medlemmer ved at orientere mere systematisk om bestyrelsens arbejde. Derfor er det planlagt, at Danaffalds medlemmer skal have eksklusiv adgang til referater og andet materiale fra bestyrelsesmøderne på DTLs hjemmeside. Dette har afventet DTLs nye hjemmeside, som efter planen går i luften her i foråret.

Forsamlingen takkede John Andersen for en stor indsats under sin formandsperiode, der har strakt sig uafbrudt siden 1991.

Danaffalds bestyrelse konstituerede sig efter generalforsamlingen med Lars Sørensen fra Johs. Sørensen & Sønner A/S som formand og Hans Heissel fra Knud Erik Heissel A/S som næstformand.

De øvrige medlemmer af bestyrelsen er herefter: Lykke M. Jensen fra Leif M. Jensen A/S, Børge K. Jørgensen fra EKJ Renovation og Containerudlejning A/S, Steen Tofteng fra Steen Tofteng A/S, Karsten Lindskov Linderskov fra Remondis A/S samt Carl Lauritzen fra Nordjysk Forretnings & Industri Renovation.

Kilde: Dansk Transport og Logistik (DTL)
Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Du skal være registreret bruger for at kunne vurdere.

Du skal logge ind for at kunne stemme.

Teksten er ikke vurderet.