Chaufførnyt
Navigation
Besøgende
» Gæster online: 3

» Brugere online: 0

» Antal brugere: 3
» Nyeste bruger: Skovsgaard
Chaufførnyt
Fra fotoalbummet...

Nyeste artikler
DTL Magasinet
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Amukurs.dk
Job i Transport
Nordsjaellands Veterantog
Vestsjællands Veterantog
MY Veterantog
Østsjællandske Jernbaneklub
Nettog Hobby
134 mio. kr. til bedre arbejdsmiljø i udvalgte brancher
NyhedHospitaler, slagterier, landbruget og maskinindustrien er nogle af de områder, som Arbejdstilsynet skal fokusere særligt på i 2020. Indsatser i disse brancher skal dels modvirke fysisk og psykisk nedslidning, dels sætte ind i forhold til kemi på danske arbejdspladser.


I perioden 2012-2018 har det ikke været muligt at knække kurven for lønmodtagere, der angiver fysiske eller psykiske belastninger i deres job. Det viser undersøgelsen 'Arbejdsmiljø og Helbred', der er en national, repræsentativ spørgeskemaundersøgelse af danske lønmodtageres arbejdsmiljø.

Derfor blev der indgået en ny arbejdsmiljøaftale i april 2019. Som led i udmøntningen af aftalen har beskæftigelsesministeren sammen med forligskredsen afsat 134 mio. kr. de næste tre år øremærket brancher, hvor der er behov for en særlig indsats for at sikre bedre arbejdsforhold. Derfor skruer Arbejdstilsynet nu op for tilsynet med virksomheder i udvalgte brancher med særligt fokus på problemer med det psykiske, fysiske og kemiske arbejdsmiljø.

- Flere danskere skal kunne tage på arbejde uden at blive syge eller nedslidte. Nogle medarbejdere rammes hårdere end andre. Derfor sætter vi nu ind i udvalgte brancher, der præges af alvorlige arbejdsmiljøproblemer. Med den styrkede indsats vil vi forebygge fysisk og psykisk nedslidning og samtidig øge fokus på de arbejdspladser, hvor medarbejderne udsættes for farlig kemikaliepåvirkning. Ved at målrette tilsynet på denne måde, kan vi forebygge problemer, som ellers kan koste både den enkelte medarbejder, virksomheden og samfundet meget dyrt på længere sigt, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard.

Som en del af den nye arbejdsmiljøaftale fra foråret har regeringen afsat 39 mio. kr. i 2020 stigende over de næste tre år til 54 mio. kr. i 2022. De nye brancherettede indsatser er blevet vedtaget med inspiration fra det helhedsorienterede bygge- og anlægstilsyn, der blev gjort permanent i 2018. Det viste, at der er grundlag for løbende at afprøve nye brancherettede tilsynsindsatser, som er særligt målrettet de væsentligste arbejdsmiljøproblemer i udvalgte brancher.

De nye indsatser omfatter:

Fra marts 2020. Brancherettede tilsyn
•Hospitaler samt døgninstitutioner- og hjemmepleje - målrettet psykisk arbejdsmiljø
•Slagterier samt nærings- og nydelsesmidler - målrettet fysisk arbejdsmiljø
•Plast, glas og beton - målrettet kemisk arbejdsmiljø

Fra maj og september 2020. Ny tilsynstilgang på psykisk arbejdsmiljø i store offentlige enheder
•Kriminalforsorgen (maj)
•Folkeskoler (september)

Fra juni 2020. Koordinerede indsatser sammen med relevante parter i branchen
•Landbrug, skovbrug og fiskeri - målrettet fysisk arbejdsmiljø
•Metal og maskiner - målrettet kemisk og fysisk arbejdsmiljø

Fra efteråret 2020. Målrettet kommunikationsindsats
•Frisører - målrettet kemisk og fysisk arbejdsmiljø

Hele 2020. Aktionsdage rettet mod chaufførers arbejdsvilkår
•Vejgodstransport målrettet fysisk arbejdsmiljø.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet

Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Du skal være registreret bruger for at kunne vurdere.

Du skal logge ind for at kunne stemme.

Teksten er ikke vurderet.