Chaufførnyt
Ferie For Alle
Navigation
Besøgende
» Gæster online: 1

» Brugere online: 0

» Antal brugere: 3
» Nyeste bruger: Skovsgaard
Chaufførnyt
Fra fotoalbummet...

Ulykke Patientforeningen
Nyeste artikler
DTL Magasinet
Vestfyn Trækker
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Amukurs.dk
Job i Transport
Nordsjaellands Veterantog
Vestsjællands Veterantog
MY Veterantog
Østsjællandske Jernbaneklub
Nettog Hobby
Kamp for den danske model fortsætter med besøg i Berlin
NyhedBeskæftigelsesminister Peter Hummelgaard tager tirsdag til Berlin for at mødes med den tyske arbejds- og socialminister Hubertus Heil og arbejdsmarkedets parter syd for grænsen. Et af emnerne er EU-Kommissionens tanker om et EU-initiativ om mindsteløn, som den danske regering er stærk modstander af, fordi forslaget kan undergrave den danske model.


Indsatsen mod et kommende EU-initiativ fortsætter, når beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard tirsdag besøger sin ministerkollega i Tyskland, Hubertus Heil. På mødet vil de to ministre drøfte flere aktuelle EU-dagsordener og ikke mindst det kommende tyske EU-formandskab i 2. halvår 2020.

Et af de højt prioriterede emner for drøftelserne er overvejelserne til et initiativ fra EU-Kommissionen om mindsteløn - overvejelser som i øjeblikket er i høring hos de europæiske arbejdsmarkeds parter.

Den danske regering arbejder hårdt for, at forslaget ikke skal underminere den danske model, hvor løn forhandles af arbejdsmarkedets parter.

Udover arbejds- og socialminister Hubertus Heil skal Peter Hummelgaard mødes med formanden for det tyske fagforeningsforbund, præsidenten for den tyske arbejdsgiverforening, formanden for Forbundsdagens arbejds- og socialudvalg samt en repræsentant fra tænketanken Friedrich-Ebert-Stiftung.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger:

- Jeg glæder mig til at mødes med mine tyske samarbejdspartnere og drøfte flere yderst vigtige EU-sager - herunder mindstelønssagen. Tyskland har en stor og vigtigt stemme i EU og kommer også til at spille en vigtig rolle i forhandlingerne om mindsteløn som kommende EU-formandskabsland i efteråret 2020. Derfor er det vigtigt, at de forstår vores bekymringer, og hvilke negative konsekvenser et initiativ om mindsteløn i EU kan få for Danmark.

- Selvfølgelig har jeg bemærket, at der i høringsdokumentet fra Kommissionen står, at man ikke ønsker at indføre en mindsteløn i lande, hvor lønnen fastsættes gennem kollektive forhandlinger. Men jeg er fortsat bekymret for den endelige formulering og om det i sidste ende ender med en henstilling til medlemslandene eller et direktiv. Så jeg fortsætter ufortrødent arbejdet for at sikre den danske model.

Kommissionen forventes senere i foråret at indlede anden høringsrunde om de mere konkrete overvejelser om et europæisk initiativ, inden et egentligt forslag bliver fremsat.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet

Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Du skal være registreret bruger for at kunne vurdere.

Du skal logge ind for at kunne stemme.

Teksten er ikke vurderet.