Chaufførnyt
Navigation
Besøgende
» Gæster online: 2

» Brugere online: 0

» Antal brugere: 3
» Nyeste bruger: Skovsgaard
Chaufførnyt
Fra fotoalbummet...

Ulykke Patientforeningen
Nyeste artikler
DTL Magasinet
Vestfyn Trækker
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Amukurs.dk
Job i Transport
Nordsjaellands Veterantog
Vestsjællands Veterantog
MY Veterantog
Østsjællandske Jernbaneklub
Nettog Hobby
Hold overblikket med Mercedes-Benz Uptime
Nyhed


Mercedes-Benz Uptime er en intelligent, digital platform for servicestyring, der gør det nemmere at være vognmand. Systemet kobler nemlig lastbil, kunde og værksted tæt sammen, så der altid er overblik over bilens tilstand. Og systemet kan endda hjælpe med at forhindre nedbrud.

Uanset om specialet ligger inden for kørsel med grus, mælk, dagligvarer eller noget helt fjerde, er høj driftssikkerhed en altafgørende forudsætning for enhver vognmandsvirksomhed. For en lastbil, der holder stille, tjener som bekendt ingen penge. Og endnu værre ser det ud ved uforudsete nedbrud, der foruden søvnløse nætter medfører utilfredse kunder og unødvendigt dyre bugserings- og værkstedsregninger. Heldigvis findes der en simpel og billig måde at minimere risikoen for ubehagelige overraskelser.

Lastbil, kunde og værksted kobles sammen

Mercedes-Benz Uptime er nemlig en intelligent, digital platform for servicestyring, som kobler lastbil, kunde og værksted tæt sammen og giver et klart overblik over lastbilens aktuelle mekaniske tilstand i realtid, uanset hvor den befinder sig.

Systemet er blandt andet i stand til at forudse og advare forud for mekaniske nedbrud, så de nødvendige forholdsregler kan tages, inden problemet overhovedet opstår. Er man langt væk hjemmefra, guides man til nærmeste værksted. Og når det er tid til service, eller vitale sliddele trænger til et blive tjekket efter, har værkstedet mulighed for at kontakte kunden i god tid. På den måde er vognmand og værksted altid et skridt foran.

Og hos FJ Beton, der kører entreprenørkørsel, er det en ekstra service, som giver god mening i en travl hverdag, hvor bilerne er på vejen mange timer hver dag:

”Vi får et forvarsel fra Mercedes-værkstedet fjorten dage til tre uger i forvejen, så vi har mulighed for at planlægge os ud af tingene,” siger disponent hos FJ Beton, Thomas Theil og tilføjer, at endnu en fordel ved Uptime er, at han ikke længere behøver at bruge tid og energi på at ringe rundt til sine chauffører for at indhente data på bilerne. Nu har han nemlig altid adgang til alle de vigtigste data hjemme fra sit kontor:


”Jeg kan bare åbne min computer og se, hvor lang tid der er til, at lastbilen eksempelvis skal have skiftet olie,” siger Thomas Theil.

Udover at holde et vågent øje med, at alle service bliver overholdt, holder systemet også øje med, om sliddele som bremser og hydrauliksystemer er i forsvarlig stand. For selvom entreprenørbilerne ikke hører til den kategori af lastbiler, der kører allerflest kilometer, så er den tunge kørsel hård ved bilerne:

”For nyligt skulle én af bilerne have serviceret bremser, og der ringede de fra Mercedes-værkstedet, fordi bilen selv havde givet besked om, at bremserne snart trængte til service,” siger Thomas Theil.

Mælkelastbiler kører i døgndrift

Hos Arla kører flere af tankbilerne hele døgnet efter et stramt skema, og med en vagtplan, der tæller op til fem chauffører til hver lastbil, bliver det til mere end 300.000 kilometer om året per køretøj. Det stiller store krav til både værksted og biler, og med så mange timer på landevejene er der ikke meget tid til overs til værkstedsbesøg. Alligevel bruger værkstedsleder Kurt Mikkelstrup, som administrerer en flåde på 12 lastbiler, ikke meget tid på Uptime i hverdagen. Og det er han godt tilfreds med:

”Jeg bruger det faktisk ikke ret meget tid på det, for jeg når aldrig ind og kigge i systemet, før værkføreren har ringet til mig, når der er noget, de skal se på,” fortæller Kurt Mikkelstrup, som er glad for samarbejdet med det lokale Mercedes-værksted og for, at risikoen for misforståelser minimeres, når værkstedet altid følger med på sidelinjen:

”Vi er ude over problemet med, at chaufføren eksempelvis skal meddele mig, hvor langt bilen har kørt og den slags forud for service – for værkstedet ved det allerede helt nøjagtigt,” siger han.

Værdifulde servicemeddelelser

Hos KL Transport, der primært beskæftiger sig med distributionskørsel, kører fem af flådens 23 køretøjer med Uptime. Og også her oplever man det som en stor fordel, at værkstedet automatisk tager kontakt i god tid forud for service. Men spørger man ejeren af firmaet, Knud Larsen, er den største fordel de små servicemeddelelser, som systemet løbende giver. For selv noget så simpelt som en sprængt forlygtepære kan udvikle sig til et problem, hvis der ikke tages hånd om opgaven med det samme:

”Hvis en forlygtepære springer, kan man godt køre videre med kun én. Men hvis den anden springer, kan man ikke køre videre. Dér er Uptime bare så god, for hvis chaufføren ikke selv gør noget, så kan vi gribe ind med det samme,” siger Knud Larsen.

Læs mere om Mercedes-Benz Uptime her og kontakt din lokale Mercedes-Benz forhandler og få et tilbud på intelligent servicestyring af jeres flåde.


Kilde: Mercedes-Benz Danmark A/S
Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Du skal være registreret bruger for at kunne vurdere.

Du skal logge ind for at kunne stemme.

Teksten er ikke vurderet.