Chaufførnyt
Navigation
Besøgende
» Gæster online: 1

» Brugere online: 0

» Antal brugere: 3
» Nyeste bruger: Skovsgaard
Chaufførnyt
Fra fotoalbummet...

Ulykke Patientforeningen
Nyeste artikler
DTL Magasinet
Vestfyn Trækker
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Amukurs.dk
Job i Transport
Nordsjaellands Veterantog
Vestsjællands Veterantog
MY Veterantog
Østsjællandske Jernbaneklub
Nettog Hobby
Arriva og Gladsaxe Kommune vil flytte røgen
NyhedGladsaxe Kommune har en vision om at være en af landets første røgfrie kommuner. Det bakker trafikoperatøren Arriva op om, og derfor har kommunen og virksomheden nu indgået et partnerskab, som skal ende ud i et fuldstændigt rygestop på Arrivas busanlæg i Gladsaxe. Projektet hedder ’Flyt Røgen’.

Som den første virksomhed i Gladsaxe Kommune har Arriva indgået et partnerskab med kommunen om, at virksomheden skal være en røgfri arbejdsplads. Projektet hedder ’Flyt Røgen’ og skal i første omgang flytte den synlige rygning til rygeskure. Derefter er det ambitionen, at Arriva Gladsaxe skal være fuldstændig røgfri.

Projektet understøtter både kommunens og Arrivas vision om at skabe en sund arbejdsplads med høj trivsel blandt medarbejderne. Gladsaxes borgmester, Trine Græse, er stolt over det nye partnerskab og tror på, at Arriva kan være med til at understøtte kommunens overordnede målsætning.

- I Gladsaxe har vi en vision om at være en af de første røgfrie kommuner i landet. Det er en klar målsætning, og derfor er vi også en del af det partnerskab, som hedder ”Røgfri Fremtid”, hvor målet i kommunen er, at der inden 2030 ikke er nogen børn under 18 år som ryger og kun 5 procent af den voksne befolkning. Arriva er med til at understøtte denne målsætning, og det er vi naturligvis meget glade for.

Understøtte medarbejderne i rygestop
Ønsket på sigt fra både kommunen og Arrivas side er at skabe en røgfri arbejdsplads. Det kommer ikke af sig selv, og derfor er der også lagt mange ressourcer i at støtte, motivere og vejlede medarbejdere til at lægge cigaretterne på hylden. Derudover tilbyder kommunen rygestopkurser, som er tilrettelagt ud fra chaufførernes vagtplaner. Kurserne er allerede populære, og det glæder busdirektør i Arriva, Torben Hansen, sig over.

- I Arriva har vi et stort fokus på vores medarbejders sundhed og trivsel. Derfor er projektet ”Flyt Røgen” også utrolig vigtigt, og det glæder mig, at så mange chauffører allerede nu har tilmeldt sig kurserne. Vores formål er at arbejde os hen imod en røgfri arbejdsplads, og det skal vi, fordi vi har et ønske om at være med til at forebygge rygestart, at gøre det lettere for rygere, der er stoppet at vedligeholde rygestoppet og ikke mindst at være med til at fremme en sundere pausekultur, der styrker fællesskabet.

Ser frem til rygestop
En af dem, som har tilmeldt sig rygestopkurset er buschauffør Jacob Nienstædt. Han ser frem til at få hjælp med at kvitte cigaretterne.

- Jeg har forsøgt at kvitte smøgerne mange gange, men desværre uden held. Nu tilbyder min arbejdsplads så at hjælpe, og det er jeg meget glad for. Det er en god mulighed for mig at prøve igen, så derfor har jeg tilmeldt mig rygestopkurserne.

Partnerskabet mellem kommunen og Arriva blev skudt i gang med en officiel event på Arrivas anlæg i Gladsaxe den 15. januar, hvor borgmester, Trine Græse, og busdirektør, Torben Hansen, skrev under på aftalen.

Se video om projektet via dette Link

Kilde: Gladsaxe kommune

Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Du skal være registreret bruger for at kunne vurdere.

Du skal logge ind for at kunne stemme.

Teksten er ikke vurderet.