Chaufførnyt
Navigation
Besøgende
» Gæster online: 2

» Brugere online: 0

» Antal brugere: 3
» Nyeste bruger: Skovsgaard
Chaufførnyt
Fra fotoalbummet...

Ulykke Patientforeningen
Nyeste artikler
DTL Magasinet
Vestfyn Trækker
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Amukurs.dk
Job i Transport
Nordsjaellands Veterantog
Vestsjællands Veterantog
MY Veterantog
Østsjællandske Jernbaneklub
Nettog Hobby
DSB nedskriver værdien af sit togmateriel med 1.686 mio. kr.
Nyhed

Foto: Arkiv Skovsgaard/ Eurodrivers


Resultat før skat udgør på dette grundlag et minus på 1.641 mio. kr. Korrigeret for nedskrivningerne af togmateriellet og andre poster af engangskarakter leverede DSB et overskud før skat på 84 mio. kr.

• Togmateriellet i Fjern- & Regionaltog er nedskrevet med 1.535 mio. kr., og
•11 IC4-togsæt er taget helt ud af drift og i konsekvens heraf nedskrevet med 151 mio. kr.
•Indkøb af ny elektrisk togflåde følger planen
•Høj punktlighed for S-tog, mens punktligheden for Fjern- & Regionaltog fortsat er udfordret
•Lille stigning i antal solgte rejser sammenlignet med sidste år
•Salget af Orange- og Orange Fri-billetter næsten fordoblet
•Øget markedsandel over Storebælt
•Fastsættelse af 4 ambitiøse mål for miljø og klima
•I januar 2019 indtraf den værste togulykke i 30 år, hvor 8 passagerer omkom, og 16 kom til skade - Havarikommissionen har offentliggjort sin endelige rapport om ulykken.

”Når vi ser fremad, er der en række udefra kommende forhold, som medfører svigtende passageromsætning i forhold til forudsætningerne i DSB’s trafikkontrakt med staten, derfor nedskriver vi værdien af vores togmateriel.”
Flemming Jensen, administrerende direktør

Økonomi
DSB realiserede i 2019 et underskud før skat på 1.641 mio. kr. Det negative resultat skyldes helt overvejende nedskrivning af togmateriellet i Fjern- & Regionaltog. Korrigeret for nedskrivninger og andre poster af engangskarakter udgjorde resultatet for 2019 et overskud før skat på 84 mio. kr.

Togmateriellets værdi vurderes på grundlag af den forventede fremtidige indtjening. De vækstprognoser, der lå til grund for DSB’s trafikkontrakt med staten, har ikke kunnet indfries, og der er derfor foretaget en revurdering af værdien af togmateriellet. Revurderingen viste, at den regnskabsmæssige værdi af det eksisterende togmateriel var for høj set i forhold til de forventede fremtidige indtægter, og togmateriellet er som konsekvens heraf nedskrevet med 1.535 mio. kr.

Der er endvidere foretaget en vurdering af hvor mange IC4-togsæt, der er behov for frem til nye el-tog indfases. Dette har givet anledning til, at 11 IC4-togsæt er taget helt ud af drift og i konsekvens heraf nedskrevet med 151 mio. kr.

Samlet set er DSB’s togmateriel i Fjern- & Regionaltog således nedskrevet med 1.686 mio. kr. Over de kommende år gennemfører vi en udskiftning af vores aldrende diesel-drevne togflåde til fordel for en moderne, ensartet flåde af elektriske togsæt og lokomotiver. Sammen med de forudsatte forbedringer af jernbaneinfrastrukturen forventes dette at medvirke til fornyet vækst i passageromsætningen.

Resultat på 84 mio. kr. før skat korrigeret for nedskrivninger og poster af engangskarakter er 163 mio. kr. lavere end i 2018. Det lavere resultat skyldes primært faldende passageromsætning, lavere trafikkontraktbetaling, øgede omkostninger til reservedele til det aldrende togmateriel samt stigende energipriser.

Faldet i passageromsætningen i forhold til 2018 udgjorde 112 mio. kr. svarende til 2 procent. Nedgangen skyldes en lavere gennemsnitspris på rejser over Storebælt, hvilket primært er drevet af et øget udbud af Orange- og Orange Fri-billetter. Målet med de lavere priser er at styrke togets konkurrencekraft. I årets sidste 2-3 måneder har mængden af solgte Orange- og Orange Fri-billetter været stor, og i slutningen af året har det større salg stort set opvejet den lavere gennemsnitspris. Samtidig er DSB’s markedsandel for rejser over Storebælt øget.

For 4. kvartal udgjorde resultat før skat korrigeret for poster af engangskarakter et overskud på 82 mio. kr. mod et resultat på 130 mio. kr. i 4. kvartal 2018. Resultatet korrigeret for poster af engangskarakter - for såvel 4. kvartal som for året - er på linje med de tidligere udmeldte forventninger.

Negativ økonomisk effekt af åbningen af Cityringen
Den nuværende indtægtsdelingsmodel i hovedstadsområdet betyder, at Metroselskabet I/S modtager en andel af den samlede passageromsætning, der overstiger metroens andel af det samlede antal rejser i hovedstadsområdet. Denne overproportionale andel (den såkaldte Metrodobbeltfaktor) har en negativ effekt på DSB’s passageromsætning. Med åbningen af Cityringen i september 2019 vil effekten af Metrodobbeltfaktoren i de kommende år gradvist blive forøget med op til 200 mio. kr. årligt. Effekten ventes således at vokse til i størrelsesordenen 350-400 mio. kr. i 2021.

Effekten af Metrodobbeltfaktoren har i års- og koncernregnskabet hidtil været modregnet i DSB’s passageromsætning uden nærmere specifikation. Med den stigende effekt vil dette imidlertid ikke give et retvisende billede af udviklingen i DSB’s reelle passageromsætning. Passageromsætningen er derfor fra og med års- og koncernregnskabet for 2019 specificeret således, at effekten af Metrodobbeltfaktoren fremgår, jf. nedenstående tabel.


Kunderne - fortsat fremgang for Orange-billetter
Der blev i 2019 foretaget 187,2 mio. rejser med DSB, hvilket er 0,5 mio. rejser flere end i 2018. Antallet af rejser over Storebælt er steget med 3 procent, mens den øvrige trafik for Fjern- & Regionaltog udviser et fald på 1 procent. S-tog realiserede 111,9 mio. rejser, hvilket er 0,9 mio. flere end i 2018.

DSB’s markedsandel i trafikken over Storebælt er øget med 0,6 procent i 2. halvår 2019 og udgør 20,5 procent ved udgangen af 2019. Væksten skyldes blandt andet, at udbuddet af Orange- og Orange Fri-billetter er øget væsentligt i 2019. Samtidig har der i 2. halvår ikke været omfattende sporarbejder i forbindelse med landsdelstrafikken. Endelig kan den stigende bevidsthed om toget som bæredygtig transportform spille ind. I 2019 er solgt 2,7 mio. Orange- og Orange Fri-billetter over Storebælt mod 1,7 mio. i 2018.

Ideen med Orange- og Orange Fri-billetter er at fylde tomme sæder på afgange med ledig kapacitet. Orange Fri-billetten ligger prismæssigt mellem Orange-billetten og standardbilletten og er fleksibel, hvis kunden er nødt til at ændre afgangstid. Formålet er at få flere over i toget, så vi udnytter vores kapacitet bedre. Orange Fri-billetter kan købes tæt op til afgang, og med billetkøb selv få dage før en rejse er det muligt at finde en billigere billet.

Billigere billetter medvirker til at få flere passagerer over i toget og bidrager dermed til at skabe mindre trængsel i de store byer, samt at trafikken bliver mere klimavenlig og bæredygtig.

DSB har i 2019 fastsat ambitiøse mål for miljø og klima
DSB har fastsat ambitiøse mål om at bidrage markant til et grønnere Danmark uden trængsel. Toget er allerede det klimavenlige transportvalg - men vi vil mere end det. Vi har derfor formuleret 4 mål på bæredygtighedsområdet frem mod 2030: Vi vil være helt CO2-neutrale, vi vil nedbringe vores energiforbrug med 50 procent, vi vil ikke udlede partikler fra togenes motorer, og vi vil genanvende mindst 90 procent af vores affald.

En stor del af togdriftens bidrag til et mere bæredygtigt Danmark nås gennem den planlagte modernisering af jernbanen, indkøbet af elektriske tog samt etableringen af nye moderne værksteder, men der er en stor og kompleks opgave i at sikre, at DSB kommer i mål på alle parametre. Derfor har vi i 2019 oprettet et team, der skal stå for den koordinerede indsats på området med en bæredygtighedschef i spidsen. Bæredygtighedschefen refererer direkte til DSB’s administrerende direktør.

Åbning af den nye elektrificerede højhastighedsbane mellem København og Ringsted
I maj 2019 åbnede den nye elektrificerede højhastighedsbane mellem København og Ringsted. Det er en central strækning for Fjern- & Regionaltogstrafikken. Der er tale om et løft for den kollektive transport, som skal være med til at imødekomme fremtidens transportbehov og medvirke til at mindske trængslen i byerne. Den nye strækning kommer til at binde Sjælland og resten af Danmark bedre sammen.

Med åbningen af den nye bane er der også åbnet for den nye Køge Nord station. Hensigten med stationen er, at den skal udvikle sig til at være et centralt knudepunkt med mulighed for skift til og fra S-banen og med et ”parker og rejs”-anlæg lige ved motorvejen.

Genåbning af restaureret og moderniseret Østerport station - samt åbning af Cityringen
Efter 2 års omfattende renoveringsarbejde genåbnede vi i september 2019 en nyistandsat Østerport station. Østerport station er tillige en af de nye skiftestationer i forhold til Cityringen, der ligeledes blev taget i brug i september 2019.

Vi vil sammen med Metroselskabet medvirke til, at der kommer mindre trængsel på de københavnske gader og indfaldsveje og således være med til at sætte et positivt aftryk på klimaregnskabet. En velfungerende kollektiv transport er et afgørende element i den grønne omstilling.

”I DSB har vi sat ambitiøse mål for klimaet og miljøet. Toget er det klimavenlige valg, og jo flere vi kan få til at vælge toget frem for bilen, jo større aftryk kan vi sætte på klimaregnskabet.”
Flemming Jensen, administrerende direktør

S-tog til tiden - høj punktlighed og opfyldelse af kontraktmål
Både kundepunktligheden samt operatørpunktligheden - den del af punktligheden som DSB alene står til ansvar for - lå i 2019 med henholdsvis 93,0 procent og 98,2 procent på niveau med punktligheden i 2018 og over kontraktmålet med staten.

I 4. kvartal landede kunde- og operatørpunktligheden på henholdsvis 93,2 procent og 98,2 procent.

De 300.000 daglige kunder i de københavnske S-tog er således nået frem til tiden i langt de fleste tilfælde. Det er imidlertid beklageligt, at nogle kunder bliver negativt påvirket af de nødvendige arbejder med spor og signaler.

Kundepunktlighed for Fjern- & Regionaltog er fortsat udfordret
Kundepunktligheden for Fjern- & Regionaltog landede i 2019 på 79,1 procent, hvilket er omtrent samme niveau som i 2018. Kundepunktligheden er under trafikkontraktens mål på 83,4 procent. Punktligheden har især været udfordret af infrastrukturarbejder samt forsinkede tog fra Sverige.

Banedanmarks helt nødvendige arbejder med spor, signaler og elektrificering vil på længere sigt være med til at sikre grundlaget for, at Danmark har en moderne, effektiv og klimavenlig jernbane - men her og nu og i en årrække frem vil de være til gene for de togrejsende i længere perioder.

Forsinkede tog fra Sverige påvirker desværre i stigende grad de danske togkunder negativt. Når tog fra Sverige ankommer for sent på Københavns Hovedbanegård, skaber de forstyrrelser i hele den danske Fjern- & Regionaltogstrafik - og i særdeleshed på Kystbanen. DSB og den svenske operatør har været i dialog om initiativer, som medvirker til at imødegå forsinkelserne.

Operatørpunktligheden landede i 2019 på 94,9 procent. Dette er en stigning i forhold 2018, og punktligheden ligger generelt stabilt som følge af en mere robust køreplan samt færre fejl på togmateriellet. Sidstnævnte kan blandt andet henføres til, at der i 2019 har været et øget fokus på at forbedre vedligeholdelsen af tog. Operatørpunktligheden på 94,9 procent er over trafikkontraktens mål på 93,4 procent.

Ny elektrisk togflåde vil effektivisere togdriften og bidrage til klimamål
Over de kommende år gennemfører vi en udskiftning af vores aldrende dieseldrevne togflåde til fordel for en moderne, ensartet flåde af elektriske togsæt og lokomotiver.

Der er tale om en gennemgribende fornyelse af togflåden, som vil give et betydeligt løft for vores kunder, og som samtidig er nødvendig for at realisere de samfundsmæssige, driftsøkonomiske og miljømæssige gevinster af elektrificeringen af jernbanen frem mod 2030.

Den nye elektriske togflåde vil således yde et væsentligt bidrag til vores ambition om at være en CO2-neutral virksomhed i 2030 og til indfrielse af de store nationale ambitioner på klimaområdet.

Indkøb af den nye elektriske togflåde følger fortsat planen, og vi er klar til at indsætte det nye elektriske togmateriel i den takt, Banedanmark elektrificerer jernbanen. Vi forventer, at de nye Vectron el-lokomotiver sættes i drift i regionaltogstrafikken på Sjælland fra 2021, og de nye togvogne planlægges indsat i passagerdrift i 2023. De nye el-togsæt forventes at kunne indsættes i passagerdrift fra 2024.

Parallelt med indkøbet af nye el-lokomotiver, vogne og el-togsæt opfører vi 4 nye, moderne værksteder, som yderligere vil bidrage til en effektiv og stabil togdrift.

Havarikommissionens endelige rapport klar
Året blev 2. januar indledt på den værst tænkelige måde, da en sættevognstrailer, placeret på en lommevogn, under en godstransport på Storebæltsbroen, blæste af og kolliderede med et modkørende IC4-passagertog. Otte passagerer omkom ved kollisionen, og 18 personer blev kvæstet. Vi har bidraget til myndighedernes undersøgelser af hændelsesforløbet.

18. december kom Havarikommissionen med sin endelige rapport om ulykken, og kommissionen fastslår heri, at ”det på baggrund af undersøgelserne konkluderes, at sættevognstraileren med overvejende sandsynlighed var læsset korrekt med hovedbolten (”kongetappen”) på plads i skamlen, men at låsen, der skulle sikre sættevognstraileren på lommevognen, ikke fungerede korrekt, og at sættevognstraileren dermed ikke var fastlåst til lommevognen”. I tilknytning til rapporten kom Havarikommissionen tillige med en række sikkerhedsmæssige anbefalinger.

”Danmark regnes internationalt for et af de sikreste lande i verden, når det kommer til togdrift. Det ændrer ulykken 2. januar ikke på: Vores kunder skal kunne tage sikkerhed for givet - det må vi aldrig.”
Flemming Jensen, administrerende direktør

Læs hele årsrapporten


Kilde: DSB

Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Du skal være registreret bruger for at kunne vurdere.

Du skal logge ind for at kunne stemme.

Teksten er ikke vurderet.