Chaufførnyt
Navigation
Besøgende
» Gæster online: 2

» Brugere online: 0

» Antal brugere: 3
» Nyeste bruger: Skovsgaard
Chaufførnyt
Fra fotoalbummet...

Ulykke Patientforeningen
Nyeste artikler
DTL Magasinet
Vestfyn Trækker
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Amukurs.dk
Job i Transport
Nordsjaellands Veterantog
Vestsjællands Veterantog
MY Veterantog
Østsjællandske Jernbaneklub
Nettog Hobby
Vinterferien giver travlhed hos Falck - også i udlandet
NyhedSne, ski og hyggestunder med familien er ofte, hvad danskerne forbinder vinterferie med. Og rigtig mange danskere vælger at køre selv til de sneklædte bjerglandskaber. Desværre er der også mange danskere, der får en skidt begyndelse eller afslutning på ferien, fordi bilen af den ene eller anden grund står af på vejen. Falck guider og giver gode råd til de danske vinterferiebilister.

Tusindvis af danskere tager hver vinterferie på skiferie, og rigtig mange vælger at køre selv. Men det betyder også, at Falck har travlt i vinterferien. Ikke bare med at hjælpe bilisterne i Danmark, men også med at sørge for hjælp til danske bilister i nabolandene.

I uge 7 og 8 har Falck nemlig 35 procent flere sager end normalt i udlandet. Det er især i Sverige og Norge, danskerne har brug for hjælp, men også i Tyskland og Østrig har Falck nok at se til i vinterferieugerne.

"De fleste sager kommer i ud- og hjemrejseweekenderne fra uge 6 til uge 8, og så bruger vi hverdagene på at følge op på værksted med reparationer på bilerne," fortæller Britt Gruhn Stitz, der er leder af Falcks assistancecenter.




Diesel? Tank ikke op i Danmark

En af de typiske opgaver, hvor Falck tilkaldes, er punkteringer. Hele 9 ud af 10 danskerne har nemlig ingen reservedæk med, og det giver travlhed hos Falck. Derudover giver generelle motorfejl, fastkørsler og problemer med snekæder også danskerne en kedelig begyndelse eller afslutning på vinterferien.

Men især ét problem overrasker mange af de danskere, der tager på kør-selv-ferie til Norge og Sverige, oplyser Falck.

"Hvis du skal nordpå, så vent med at tanke, til du når din destination. Her er der nemlig tilføjet additiver, så dieselolien ikke fryser. Noget, der også kan beskadige motoren," siger Britt Gruhn Stitz.

Bilerne fryser, danskerne låses ude

Men det er ikke kun på vej til og fra ferien, at danskerne oplever problemer med bilen. Det er nemlig de færreste biler, der kan tåle ikke at blive brugt i mange dage i hård frost. De mange minusgrader nordpå giver derfor ofte Falck travlt med starthjælp, åbning af tilfrosne døre og bremser, der er frosset fast eller blokeret.

Helt unormalt er det faktisk heller ikke, at danskerne får låst sig selv ude af bilerne, fortæller Britt Gruhn Stitz.

"Vi oplever jævnligt, at kunder har startet bilen for at varme den op, hvilket jo er en fin ide. Men til tider sker der bare det, at så låser bilen automatisk - mens bilnøglen er inde i bilen. Så der gælder det om at tænke sig om en ekstra gang, inden man lukker bildøren," siger hun.

De bedste råd til vinterferiebilisten:
•Få bilen tjekket ved din mekaniker inden afrejse
•Tank altid lokalt brændstof, når du ankommer til feriedestinationen. Her er der tilføjet additiver, som gør, at dieselolien ikke fryser
•Brug frostsikret sprinklervæske
•Vær opmærksom på vejafgifter og miljøzoner

Dette skal du have med i bilen:
•Husk snekæder og vinterdæk
•Husk reservedæk
•Hav tæpper og puder i bilen (i tilfælde af kø, nedbrud, etc.)
•Sørg for at have mad og drikke i bilen
•Husk at medbringe en skovl, mad og drikke
•Medbring original registreringsattest på bilen
•Medbring gule veste til alle passagerer
•Husk motorvejsmærkat

Tjek færdselsreglerne
•Husk at der gælder forskellige regler i de forskellige lande.
•Tjek færdselsreglerne, der hvor du skal hen på FDM's hjemmeside


Kilde/ Foto: Falck

Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Du skal være registreret bruger for at kunne vurdere.

Du skal logge ind for at kunne stemme.

Teksten er ikke vurderet.