Chaufførnyt
Navigation
Besøgende
» Gæster online: 1

» Brugere online: 0

» Antal brugere: 3
» Nyeste bruger: Skovsgaard
Chaufførnyt
Fra fotoalbummet...

Ulykke Patientforeningen
Nyeste artikler
DTL Magasinet
Vestfyn Trækker
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Amukurs.dk
Job i Transport
Nordsjaellands Veterantog
Vestsjællands Veterantog
MY Veterantog
Østsjællandske Jernbaneklub
Nettog Hobby
Undersøgelse af tog på gummihjul på Østbanen
NyhedTransportminister Benny Engelbrecht og formanden for Region Sjælland, Heino Knudsen, er enige om at igangsætte en undersøgelse, der har til formål at skitsere muligheden for etablere en grøn regional BRT-løsning (tog på gummihjul) på Østbanens tracé. Undersøgelsen skal supplere regionens igangværende projektforberedelse af en sporrenovering.

En højklasset, grøn regional BRT-løsning – et tog på gummihjul –kan både køre i eget tracé og anvende det eksisterende vejnet, hvis man fx ønsker at forlænge linjen fra Køge st. til Køge Campus eller Køge Nord st. Der er gode erfaringer med BRT-løsninger i udlandet.

Udover større fleksibilitet forventes driften at være billigere end normal jernbanedrift, selvom serviceniveauet (antal afgange, komfort og hastighed) bliver opretholdt. Perspektivet er derfor, at der på Østbanen kan blive frigjort et betydeligt økonomisk råderum med en grøn regional BRT-løsning, som kan dække anlægsudgifterne.

- Koblingen mellem ny teknologi inden for førerløs drift af busser og klimavenlige elbusser giver nye spændende perspektiver på den kollektive trafik i Danmark. Derfor er jeg glad for, at Region Sjælland og mit ministerium er gået sammen om at se på den her løsning, som tegner til at kunne give høj kvalitet, være billig og klimavenlig på én og samme tid, siger transportminister Benny Engelbrecht.

Transport- og Boligministeriet og Region Sjælland vil i fællesskab undersøge potentialer og muligheder for at anlægge en grøn BRT-løsning i Østbanens tracé. Undersøgelsen af en grøn regional BRT-løsning supplerer den projektforberedelse af en sporrenovering, som allerede er igangsat af Region Sjælland. De to undersøgelser afsluttes begge i maj/juni 2020, hvorefter Region Sjælland træffer beslutning om, hvilken løsning de ønsker at fortsætte med. Der er således ikke truffet beslutning herom på nuværende tidspunkt.

- Østbanen er en livsnerve for borgerne i den østlige del af Region Sjælland. Vi har brug for en stærk kollektiv trafik, og det arbejder vi i Region Sjælland intenst for at sikre. Sporrenovering på Østbanen er en investering på op til 660 mio. kr. og derfor vender vi selvfølgelig alle sten. For os handler det om at finde den løsning, der giver borgerne den hurtigste transport og flest mulige afgange, udtaler regionsrådsformand Heino Knudsen.

Der er tidligere indgået aftale, om at Region Sjælland overtager togbetjeningen på strækningen Køge-Roskilde. Denne aftale ændrer ikke beslutningen om at gennemføre en supplerende undersøgelse.

Der er enighed om, at det vil være en forudsætning for en eventuel beslutning om en grøn regional BRT-løsning med mindst samme serviceniveau til borgerne som det eksisterende, at løsningen samlet set (indtægter og udgifter) er økonomisk neutral for Region Sjælland.

Kommissorium til undersøgelse af BRT på Østbanen

Video

Kilde: Transport- og Boligministeriet
Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Du skal være registreret bruger for at kunne vurdere.

Du skal logge ind for at kunne stemme.

Teksten er ikke vurderet.