Chaufførnyt
Navigation
Besøgende
» Gæster online: 2

» Brugere online: 0

» Antal brugere: 3
» Nyeste bruger: Skovsgaard
Chaufførnyt
Fra fotoalbummet...

Ulykke Patientforeningen
Nyeste artikler
DTL Magasinet
Vestfyn Trækker
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Amukurs.dk
Job i Transport
Nordsjaellands Veterantog
Vestsjællands Veterantog
MY Veterantog
Østsjællandske Jernbaneklub
Nettog Hobby
Dansk byggeri - Virksomhederne investerer i nye biler som aldrig før
NyhedSelv om erhvervslivets optimisme er på retur, investerer virksomhederne ufortrødent i nye biler. Sidste år var tilgangen af nye personbiler og varevogne den største nogensinde, der blev købt og leaset 6,7 procent mere end i 2018. En del af fremgangen skyldes ifølge Dansk Byggeri, at leasing bliver mere og mere populært. Men gode konjunkturer og sænket registreringsafgift spiller også ind.

- I 2015, 2016 og 2017 blev der år for år sat nye rekorder i erhvervslivets investeringer i nye biler. I 2018 bremsede virksomhedernes bilkøb op, men de helt nye tal for 2019 viser, at erhvervslivet sidste år igen slog rekord i bilinvesteringer. Så trods et ganske mættet marked, står det ikke helt galt til med virksomhedernes tro på fremtiden, siger cheføkonom i Dansk Byggeri, Bo Sandberg.

Fra 2018 til 2019 steg antallet af nyregistrerede personbiler i erhvervslivet med 10,6 procent. Omvendt faldt antallet af nye vare- og lastbiler en smule, med 2,1 procent. Tilsammen giver det en stigning på 6,7 procent flere nyregistrerede person-, vare- og lastbiler i virksomhederne.

Byggevirksomheder er meget afhængige af biler
Ifølge Danmarks Statistik, blev der i sidste år i alt registreret 93.898 nye personbiler og 37.685 nye vare- eller lastbiler i erhvervslivet.

- Danmarks Statistiks opgørelse af bilsalget til erhvervene er desværre ikke opdelt på brancher. Men det er velkendt, at bygge- og anlægsbranchen er den af de større brancher, som efterspørger flest varebiler. Ikke mindst fordi virksomhederne her er mest afhængige af at kunne transportere sig selv til og fra kunder og bruge bilen til at opbevare værktøj og materialer, siger Bo Sandberg.

Stadig flere leasede biler
At antallet af nyregistrerede biler i erhvervslivet i flere år har befundet sig i overhalingsbanen, skyldes en tretrinsraket bestående af gode økonomiske konjunkturer, sænkede registreringsafgifter i 2016 og 2017, og at det bliver stadig mere populært at lease.

- Muligheden for at lease giver virksomhederne fleksibilitet til hurtigt at kunne tilpasse kapaciteten, siger cheføkonom Bo Sandberg, Dansk Byggeri.

Ifølge Danmarks Statistik udgjorde leasingbilerne 78 procent af alle nye personbiler i erhvervslivet sidste år, en stigning fra 76,5 procent i 2018.

Lovgivning med tilbagevirkende kraft
I forbindelse med den nye finanslov for 2020, er reglerne for beskatning af leasede firmabiler strammet. Det sker med henvisning til, at skatten af personalegoder skal svare til skatten af almindelig månedsløn.

- Uanset, hvordan man vender og drejer det, gør ekstra-skatten på leasede firmabiler det dyrere at drive virksomhed. Men endnu værre er det, at en del af stramningen kommer til at virke med tilbagevirkende kraft, siger Dansk Byggeris cheføkonom, Bo Sandberg.


Kilde: Dansk Byggeri

Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Du skal være registreret bruger for at kunne vurdere.

Du skal logge ind for at kunne stemme.

Teksten er ikke vurderet.