Chaufførnyt
Navigation
Besøgende
» Gæster online: 4

» Brugere online: 0

» Antal brugere: 3
» Nyeste bruger: Skovsgaard
Chaufførnyt
Fra fotoalbummet...

Ulykke Patientforeningen
Nyeste artikler
DTL Magasinet
Vestfyn Trækker
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Amukurs.dk
Job i Transport
Nordsjaellands Veterantog
Vestsjællands Veterantog
MY Veterantog
Østsjællandske Jernbaneklub
Nettog Hobby
Mercedes-Benz Vans Sprinter sig til rekordår
Last

2019 var et rekordår for varebilsafdelingen hos Mercedes-Benz Danmark, som kunne indregistrere hele 4.767 enheder, hvilket er det højeste antal nogensinde. Med øgede markedsandele på tværs af flere segmenter og en suveræn førerposition i Sprinter-segmentet er der god grund til at smile for salgschef Louise Klink-Raaschou.


Mercedes-Benz indtager en solid 2. plads på tværs af producenterne målt på antallet af indregistrerede biler sidste år. Det svarer til en totalfremgang på 11 pct. i et marked, som ellers kun viste en vækst på 2 pct. samlet set. Og det luner i vintermånederne:

”Jeg er utrolig stolt af det, vi har formået at skabe sammen her hos Mercedes-Benz Vans i Danmark. Vi viser flot vækst i antallet af solgte biler samtidig med, at vi også formår at holde det høje serviceniveau for vores kunder, når de besøger værkstederne. Vi har søsat stærke kampagner i løbet af 2019, som virkelig tiltalte kunderne, og så har vi et stærkt forhandlernetværk, som hver eneste dag skaber gode oplevelser for kunderne,” siger Louise Klink-Raaschou.

Hele 2.608 Mercedes-Benz Sprintere fik nummerplader på, hvilket svarer til en vækst på 25 pct. i segmentet, som modellen selv lægger navn til.

Det skal være komfortabelt og elektrisk

En af de kampagner, som Louise selv fremhæver, er en Vito-kampagne, som satte fokus på den nye Vito-standard i Danmark, hvor importøren inkluderede et væld af ekstraudstyr, herunder også automatgear.

”Selvom en varebil adskiller sig fra en personbil ved hovedsageligt at være et stykke værktøj, så skal man kunne mærke, at man sidder i en Mercedes-Benz. Derfor valgte vi også at sætte komforten i højsæde med vores Vito-kampagne, og det gik ikke ubemærket hen hos kunderne,” siger Louise Klink-Raaschou.

Louise peger desuden på elektrificering som et fokusområde for producenten fremadrettet:

”Elektrificering er en af nutidens helt store tendenser i bilbranchen, og vi tror lige så meget på løsningen i varebiler. Mange kunder efterspørger elektriske varianter af vores varebiler, og allerede sidste år lancerede og solgte vi de første 35 eksemplarer af eVito på bare 2 måneder. Og i 2020 tager vi yderligere skridt mod ambitionen om at tilbyde et elektrisk alternativ i hvert segment. eVito Tourer long range med op til 400 km rækkevidde, EQV og eSprinter lanceres alle inden for de næste 12 måneder, og her ser vi et kæmpe potentiale,” slutter Louise Klink-Raaschou.

EQV er den fuldt elektriske variant af V-Klassen, mens eSprinter – som navnet antyder – er den elektriske variant af Sprinter-varebilen.

Kilde: Mercedes-Benz Danmark A/S

Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Du skal være registreret bruger for at kunne vurdere.

Du skal logge ind for at kunne stemme.

Teksten er ikke vurderet.