Chaufførnyt
Navigation
Besøgende
» Gæster online: 2

» Brugere online: 0

» Antal brugere: 3
» Nyeste bruger: Skovsgaard
Chaufførnyt
Fra fotoalbummet...

Ulykke Patientforeningen
Nyeste artikler
DTL Magasinet
Vestfyn Trækker
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Amukurs.dk
Job i Transport
Nordsjaellands Veterantog
Vestsjællands Veterantog
MY Veterantog
Østsjællandske Jernbaneklub
Nettog Hobby
ATL - Overenskomstforhandlingerne er i gang
NyhedTirsdag formiddag indledte DI og 3F Transport forhandlingerne om den kommende overenskomst på transportområdet. Det bliver svære forhandlinger, lød det fra begge organisationer på pressemødet, der markerede starten på forhandlingerne.


Forhandlingerne handler konkret om fællesoverenskomsten, der omfatter lagerarbejdere, havnearbejdere og en del chauffører. Når fællesoverenskomsten er forhandlet på plads, begynder forhandlingerne om ATL-overenskomsten og de øvrige overenskomster på normallønsområdet, hvor timelønnen er fastsat centralt.

Bagtæppet for forhandlingerne er, at det har gået godt i Danmark i længere tid. Men fremtiden ser broget ud, sagde DI’s administrerende direktør Lars Sandahl Sørensen.

- Vi ser større og større usikkerhed på Danmarks vigtigste eksportmarkeder, og den globale konkurrence er blevet endnu skarpere. Det gælder ikke alene virksomheder på transportområdet. Det gælder også transportområdets kunder – de mange tusinde andre virksomheder, som er afhængige af god logistik og effektiv transport, sagde Lars Sandahl Sørensen og vendte sig mod forhandlerne fra 3F Transport

- Men vi kan forhåbentligt bøje enderne, så vi kan skabe gode løsninger under forhandlingerne for både virksomhederne og de ansatte.

3F vil diskutere løn

Medlemmerne af 3F Transport har afleveret 1600 ønsker til den kommende overenskomst. Ønskerne handler blandt andet om, at man skal kunne gå på arbejde uden at blive syg af det. Og at man skal kunne trække sig tilbage, når man har lyst – ikke når man er blevet syg.

- Det er gode tider. Vi synes, de ser ud til at fortsætte. Vi har været løntilbageholdne siden 2010, så selvfølgelig skal vi også have del i det opsving, der har været. Derfor kommer vi selvfølgelig også til at diskutere løn, sagde Jan Villadsen, formand for 3F Transport.

Social dumping

Under de seneste forhandlinger har social dumping fyldt meget, men det emne forventes ikke at fylde noget under disse forhandlinger, lød det fra parterne. Til gengæld ligger der en opgave hos Folketinget.

Der forhandler man nemlig lige nu om et lovforslag, som pålægger vognmænd med udenlandske chauffører at følge det danske lønniveau.

Lovforslaget bygger på et forslag fra Fagbevægelsens Hovedorganisation og Dansk Arbejdsgiverforening – herunder DI og ATL. De fik sidste år til opgave af politikerne at komme med forslag, som skulle forhindre en gentagelse af Kurt Beier-sagen.

Kilde: ATL - Transportens Arbejdsgivere

Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Du skal være registreret bruger for at kunne vurdere.

Du skal logge ind for at kunne stemme.

Teksten er ikke vurderet.