Chaufførnyt
Navigation
Besøgende
» Gæster online: 7

» Brugere online: 0

» Antal brugere: 3
» Nyeste bruger: Skovsgaard
Chaufførnyt
Fra fotoalbummet...

Ulykke Patientforeningen
Nyeste artikler
DTL Magasinet
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Arbejdstilsynet
Amukurs.dk
Job i Transport
Nordsjaellands Veterantog
Vestsjællands Veterantog
MY Veterantog
Østsjællandske Jernbaneklub
Nettog Hobby
Efterladt ladefund på auktion: Amerikansk rigmands velholdte specialbilsamling under hammeren i Kolding
NyhedBilentusiaster fra både ind- og udland får søndag den 6. oktober en unik mulighed for at gøre sig en god investering, når Campen Auktioner og Falke Biler afholder auktion over 41 velholdte specialbiler. Bilerne har stået gemt i en lade, som en amerikansk millionær efterlod sig i 2014, da han flyttede tilbage til USA, men nu skal bilerne igen ud og sprede glæde blandt samlere.

Da Kenneth Falke Theil, Direktør ved Falke Biler i Kolding, tidligere på året fik muligheden for at byde ubeset på indholdet af 2 maskinhaller fyldt med biler, blev fristelsen for stor, og han slog til. Inde i hallerne fandt han 59 velholdte og unikke specialbiler, hvor 41 af dem nu sælges på fysisk auktion.

Auktionen finder sted søndag den 6. oktober kl. 13.00 ved Falke Biler i Kolding på Platinvej 25, 6000 Kolding. Dørene åbnes for eftersyn på dagen fra kl. 10.00 frem til auktionsstart. Der er dog også mulighed for at komme til eftersyn allerede nu ved Falke Biler indenfor normal åbningstid.

Allerede nu har der været stor opmærksomhed fra både ind- og udland, og der bliver ivrigt forhåndsbudt på de mange specialbiler. Det er muligt at forhåndsbyde på nettet indtil fredag den 4. oktober kl. 20.00. Kataloget kan findes på Campen Auktioners hjemmeside, www.campenauktioner.dk.

Klassiske biler under hammeren
På auktionen er der rig med mulighed for at se og købe klassiske biler, Hot Rods, Cabrioleter med mere. Blandt bilerne i kataloget finder man fx klassiske Cadillacs, Mustang, Porsche, Ferrari, VW Bobler, Buick, Chevrolet, Mercedes og Ford.

Auktionens højdespringer er katalognummer 20, en Porsche 911 Gemballa GTR 750 fra 2003, der kun er bygget i 3 eksemplarer, og som der i dag kun eksisterer 2 tilbage af i verden.

Særligt fra auktionen kan også fremhæves en Honda S2000 VS Cabriolet, en Ford Mustang Fastback, en Oldsmobile Rocket, en Porsche Speedster Replica samt en Chevrolet Corvette Cabriolet Roadster. Mange flere kan findes i kataloget.

Specialbiler i god stand
Det er sjældent, at man finder ladefund i denne størrelse, og hvad der gør fundet endnu mere interessant er standen på bilerne. Det er nemt at se, at de fleste er fra Californien med mest sol og tør luft, da næsten alle bilerne står helt uden rust og i flot og fejlfri stand.

Falke Biler og Campen Auktioner byder alle velkommen til en god dag i bilernes tegn, der står på bilos, sparken dæk og med mulighed for at købe mad og drikke i pølsevognen. Om du kommer for at byde eller bare for at opleve den gode atmosfære til auktionen, så er der rig med mulighed for at opleve flotte og unikke biler fra et fantastisk sjældent ladefund.

Auktionen løber af stablen søndag den 6. oktober kl. 13.00 med eftersyn på dagen fra klokken 10-13. Adressen er Platinvej 25, 6000 Kolding. Det er muligt at forhåndsbyde på auktionen på www.campenauktioner.dk indtil fredag den 4. oktober kl. 20.00.

Auktionskataloget

Campen Auktioners hjemmeside

Falke Bilers hjemmeside
Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Du skal være registreret bruger for at kunne vurdere.

Du skal logge ind for at kunne stemme.

Teksten er ikke vurderet.